Dækafgrøde

Dækafgrøde, der skal fungere som grøn gødning efter hvedehøsten. Dækafgrøde er en midlertidig beplant­ning, der anvendes som jorddækning, grøngødning, mellemplantning eller blandet afgrøde.

Jorddækning. For at hindre vindens og vandets flytning af jordpartikler (erosi­on), udvaskning af næringsstoffer, ud­tørring af jordskorpen samt for at øge mikrolivet i jorden må denne så vidt muligt være dækket med planter hele året. Det gælder især for sandede jor­der og jorder med et tyndt muldlag. Navnlig planter med et stort rodnet er velegnede til at holde på jorden og til at hindre udvaskning. Flerårige planter er derfor ofte bedre egnede til jord­dækning end enårige.

På et jordstykke, der er udlagt til grønsager, kan man som jorddækning mellem de tilsåede rækker så spinat, hvis frø er forholdsvis billige. Efter­hånden som de øvrige grønsager kræ­ver mere plads, fjernes spinaten og lægges mellem rækkerne som jorddæk­ning eller grøngødning.

Grøngødning. Før såningen eller ud­plantning af mange landbrugs- og havebrugsplanter kan man så en »forkul­tur«, hvis grønne top fræses, graves, harves, pløjes eller rives ned i jorden. Disse plantedele omsættes af jordens mikroorganismer og fungerer som gød­ning for den følgende plantekultur. Grøngødning anvendes bl.a. i biodyna­misk i jordbrug, fordi grøngødningen i højere grad end de øvrige gødninger tilfører jorden organisk stof, der frem­mer jordens mikroliv og optagelse af næringsstoffer.

Især anvendes planter med en frodig bladmasse og planter, der optager kvælstof fra luften. Mange bælgplanter har begge kvaliteter, fx kløver, lucerne, årlig, lupin, serradel og sneglebælg. Eksempelvis kan en lupin afgrøde pr. m give en grønmasse med et indhold på ca. 15 g kvælstof, svarende til indholdet i 100 g salpeter. Grøngødningsplanter kan med fordel anvendes, hvor et jordstykke ellers ville ligge bart eller brak, fx på en grund, som først efter en årrække vil kunne bebygges og anlægges til have. Her anvendes flerårige eller selvsåen­de grøngødningsplanter som fx klø­ver og lupin.

Sommerraps, udsået som dækafgrøde.

Et jordstykke, hvor man ikke har grønsager i en periode, fx efter tidlige kartofler, spidskål eller gulerød­der, kan tilsås med sommerraps. Rap­sen visner ned ved nattefrost og danner herefter et jorddække vinteren over. Om foråret behøver man blot at harve eller kultivere jorden, hvorefter den er egnet til såning.

Normalt tager det 4-6 uger for en frisk grøngødning at blive så meget formul­det, at den ikke længere udskiller stof­fer, der kan hæmme plantevæksten. Et netop grøngødet jordstykke bør derfor ikke tilplantes den første måned.

Mellemplantning.

Mellemplanterne er hårdføre og hurtigtvoksende planter, der midlertidigt anvendes til at bedre vækstvilkårene for de svagerevoksende bliveplanter. Men .mellemplantningen skal udtyndes, nedskære s eller fjernes, inden den hæmmer væksten hos blive­planterne. Mellemplantningen har ind­virkning dels på jordbunden som jord­dækning, dels på mikroklimaet nær jordoverfladen. Den beskytter blive­planterne mod vind og frost og holder på fugtigheden.

I haveanlæg tjener mellemplantninger tillige til hurtig og midlertidig møble­ring af et jordstykke. Denne frem­gangsmåde er nærmere omtalt i artik­len ammetræer.

Blandet afgrøde.

Blandet afgrøde vil sige, at der på det samme jordstykke dyrkes forskellige planter samtidig. Formålet hermed er dels at forbedre vækstvilkårene i plantningen (jævnfør mellemplanter), dels at få en flersidig udnyttelse af jordstykket.

Inden for landbruget taler man om dæksæd og udlægsfrø. Dæksæden og udlægsfrø sås samtidig, hvorefter dæk­sæden hurtigt gror op og udlægsfrøene spirer i bunden. Midt på sommeren eller inden dæksæden svækker væksten for udlægget, høstes dæksæden. Heref­ter gror udlægget videre og anvendes fra begyndelsen af efteråret. Som dæk­sæd anvendes bl.a. en blanding af ærter og havre, og som udlægsfrø fx kløver, der kan anvendes som grøngødning.

Samme metode kan anvendes til hur­tigt at få en nyanlagt plæne grøn. Som dæksæd anvendes fx byg. Græs­frøblandingen udgør da udlægsfrøet. Blandet afgrøde anvendes navnlig in­den for biodynamisk jordbrug, hvor man udnytter nabovirkninger mellem forskellige planter. Som eksempler fremdrages ofte gulerod og løg. Man lader hver anden række være gulerød­der og de mellemliggende rækker løg. Ved således at blande de to kulturer opnår man, at angreb på gulerødderne fra gulerodsfluen nedsættes ved tilste­deværelsen af løg, ligesom angreb på løg fra løgfluen siges at nedsættes ved naboskab til gulerødder.

På et jordstykke med grønsager kan man med fordel veksle i den enkelte planterække mellem forskellige plan­ter af hensyn til jorddækning, grøngød­ning eller ammevirkning. Tidlige ærter kan sættes mellem vinterkål; ærterne høstes, inden kålen behøver al plad­sen. Jordskokker kan sættes mellem bønner og give læ. Samme princip kan anvendes i et staudebed.