Logo

Desinfektion

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Desinfektion

Desinfektion betyder »tilintetgørelse af smitstof«. Dyrkes en plantekultur på samme jordstykke i længere tid med flere på hinanden følgende afgrøder, kan de sygdomme og skadedyr, som hjemsøger kulturen, let opformeres i en sådan mængde, at videre dyrkning ikke giver det rette udbytte. Sygdom­me kan spredes med smittet materiale, der anvendes flere steder i haven. Opformering af smitstof kan bremses eller helt undgås ved et gennemført sædskifte, ved udskiftning af jorden eller ved desinfektion. Desinfektionen kan foretages med kemikalier, med damp, formalin eller svovl.

På friland foretages desinfektion oftest med kemikalier. Kemikalierne nedfæl­des i jorden, oftest samtidig med pløj­ning eller harvning, men kan også nedfældes med specielle injektorer. Jorden skal være let fugtig, og jordens temperatur må ikke være for lav, hvis man skal have fuldt udbytte af behand­lingen.

De fleste kemiske midler, som bruges til desinfektion, nedfældes i flydende form. I jorden udvikler de luftarter, som dræber smitstoffet.

Kemikalierne til jorddesinfektion er meget giftige og må i reglen kun benyt­tes af folk med et særligt giftcertifikat. Da en kemisk jorddesinfektion tilmed kræver specielle redskaber, er der fir­maer, som har specialiseret sig i dette arbejde.

Jorden i drivhuse og jordbunker til potning desinficeres oftest med damp. Perforerede jernrør graves 30-40 cm ned i jorden, hvorefter jorden dækkes med plasticfolie. Damp sendes under tryk gennem rørene, til jorden har fået en temperatur på 100°C, og denne temperatur holdes i ca. 1/2 time. Også dette arbejde udføres af specialfir­maer.

Drejer det sig om små mængder jord, kan desinfektionen foretages i en desinfektionskasse, som opvarmes elek­trisk. Ved små jordmængder vil det ikke kunne betale sig at desinficere selv, men i stedet at købe jorden i et firma, som har specialiseret sig i at levere desinficeret enhedsjord. Lagerrum og drivhuse må jævnlig desinficeres, og samtidig kan man desinfi­cere lagerkasser og urtepotter m.m. Denne desinfektion kan ske med for­malin, som sprøjtes på vægge, loft og gulv. Kasser og potter dyppes i forma­lin. Efter en formalinbehandling skal rum, kasser og potter luftes godt og vaskes i rent vand, inden de bruges igen.

Desinfektion kan endvidere ske ved afbrænding af svovl, hvortil der bruges 1-3 kg pr. 100 m³ rum. Svovlet anbrin­ges på et ildfast underlag, og lige før antændelsen blandes det med ca. 5% brunsten.

Svovldioxiden, som udvikles ved for­brændingen, ætser metal; derfor bør svovl ikke anvendes i rum, hvor der er elektriske installationer. Kasser, pot­ter og stokke, som ønskes desinficeret, kan også vaskes i vand, hvori der pr. 100 liter er opløst 4 kg blåsten, 2 kg formalin eller 200 g kloramin.

Knive og sakse kan desinficeres ved at ligge et par minutter i stærkt sæbevand, fremstillet af brun sæbe, men ikke af sulfosæbe.

 

                    

Rodalon til indendørs desinfektion dræber bakterier og svampe og fjerner mug og dårlig lugt. Rodalon indeholder ikke klor, er lugtfri og bleger ikke. Dette betyder, at Rodalon kan anvendes til en lang række forskellige formål uden at skade materialer som fx farveægte tekstiler, plast, filser, mursten og træ m.fl.
Rodalon kan bruges på alle former for indendørs overflader - forud for maling. Kan også bruges til køleskabe, dybfryser, spækkebrædt, knive, køkkenmaskiner, køkkeborde, vaskekumme, toiletsæde, badekar, bruseniche. Rodalon fjerner også dårlig lugt fra fx urin, opkast, svedlugt m.m.

1 liter Rodalon fortyndes med 10 liter vand.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (10 stemmer)
Siden er blevet set 3.967 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her