Drivbænke var tidligere en vigtig del af gartneriernes produktionsapparat, men er nu uden betydning her i landet. I privathaver derimod kan drivbænke stadig anvendes med fordel, fordi man på denne måde kan dyrke en mængde planter, som man ellers måtte købe for at få glæde af dem, fx tidlige udplantningsplanter, både blomster og grønsager. Senere på året kan man dyrke meloner og andet i sin drivbænk. Som selve ordet drivbænk antyder, udvikles planterne hurtigere heri, end hvis planterne stod på friland. Det skyldes, at glasdækket på drivbænke n virker som en solfanger, der opvarmer jorden hurtigere. Hvis man graver gødning ned i jorden under drivbænken, opvarmes jorden også nedefra, og man kan derved få planterne klar til udplantning op til 4 uger tidligere, end det er muligt ved at så dem på friland.
Det er vigtigt at, huske udluftningen ved hjælp af det særlige lufttræ.
Det kan være nødvendigt at skygge drivbænken for at undgå, at de planter, der står i den, bliver svedet af solen. Er drivbænken udformet med store lysflader, benyttes ofte kraftig plastfolie i stedet for det langt tungere glas.
Indretning: Man graver en rektangulær fordybning i jorden, ca. 60 cm dyb, og heri lægger man et lag hestegødning, der skal blandes med halm. Hestegødnings-halmlaget skal være ca. 30 cm tykt. I stedet for halm kan man blande visne blade i hestegødningen. Herved bliver temperaturen ganske vist nogle få grader lavere; men til gengæld holder den sig længere. Oven på gødningslaget lægges et ca. 30 cm tykt lag god jord, der er blandet med spagnum eller enhedsjord. Denne opbygning af drivbænken skulle give en jordtemperatur på 18-22°C. Langs kanten af fordybningen sættes en karm, hvorpå vinduerne hviler. Ved overgangen mellem jorden og karmen lægges jord, så at der ikke er mulighed for træk. En drivbænk kan fx være 160 x 370 cm svarende til 3 vinduer, der hver er 160 x 123 cm. I Danmark har hvert vindue ofte 5 rækker små ruder, som hver er 33 x 22 cm. Til afstivning af vinduet og sprosserne lægges indvendig en galvaniseret jernstang, og vinduerne forsynes med en hank foroven og forneden på vinduesrammen til at løfte i. Når det er varmt, udluftes drivbænken ved hjælp af et lufttræ, et træstykke, som er udskåret således, at det kan holde vinduet i tre eller flere afstande fra karmen.
I stedet for de mange småruder kan drivbænken forsynes med et enkelt stort glasvindue. Kraftig plastfolie kan også anvendes, men den er ikke så holdbar og lader ikke så meget lys slippe igennem til planterne. Til gengæld er plastvinduet betydelig lettere at løfte og ikke så dyrt at udskifte.