Drypvanding er et vandingssystem, der oprindelig blev udviklet med henblik på agurke- og tomatkulturer i væksthus, men er nu udvidet til også at omfatte væksthusdyrkningen af potteplanter.
Der er en række fordele ved drypvandingen; bl.a. er den vandbesparende, og den ødelægger ikke jordstrukturen, fordi vandet kun falder dråbevis. Herved undgår man, at jorden sammentrykkes, så at planterødderne ikke får tilstrækkelig luft. Systemet er let at automatisere, hvorfor der ikke opstår problemer i weekend'er og ferier, hvor det ellers kan være svært at få planterne passet.
Nogle ulemper har systemet dog også. Det er dyrt at installere, og der kan være problemer med tilstopning af drypslangerne med kalk eller urenheder, så at vandet standser og planterne dermed ikke får tilført vand. Systemet er opfundet i Danmark og har bredt sig til hele verden. Princippet bygger på, at vandet ledes gennem slanger med stadig mindre tværsnit, hvorved det bremses så kraftigt, at det kommer dråbevis ud af de sidste slanger, der har et meget lille tværsnit. På denne måde kan der vandes lige så mange planter, som der er drypslanger. Den vigtigste del af et drypvandingsanlæg består i en få mm tyk trykformindskelsesslange, som forbinder vandledningen med fordelingsslangen til drypslangerne. Længden af trykformindskelsesslangen afhænger af antallet af drypsteder og beregnes således, at trykket i fordelingsslangen altid er 2 m vandsøjle (= 0,2 atmosfærer). Herved sikres, at alle drypsteder giver 15 cm³ vand pr. minut. Hver drypslange er forsynet med en klemme, så at den kan fastholdes til potten.
Drypvanding kan også bruges til vanding af større flader, hvorpå der står flere planter, end der er drypsteder. Drypvandingen fungerer her som en slags undervanding. Plantebordet eller fladen dækkes med et lag sand, hvorpå planterne står. Under fladen lægges fordelingsslangen, hvorfra drypslangerne føres op i sandbedet, således at vandet fordeles over hele arealet. Det giver en meget ensartet vandfordeling over arealet. Hvor vandet er meget hårdt og kalkholdigt og hvor man tilfører næring med vandingsvandet, tilstoppes drypslangerne let. De må da renses ved hjælp af en opløsning af 1-5 promille salpetersyre (1-5 g pr. liter vand). Enten må man gennemskylle
drypslangerne med opløsningen, eller slangerne kan lægges ned i den. Planter og jord må naturligvis ikke komme i berøring med rensemidlet.