Forvitring er en fællesbetegnelse for de mekaniske og kemiske processer, der nedbryder klipper og sten til småpartikler, som kan transporteres af vand og vind og som i daglig tale kaldes jord. Forvitring skyldes i første række temperaturens indvirkning. Næsten alle bjergarter består af finere eller grovere krystaller af forskellige mineraler. Solens varme får krystallerne til at udvide sig, men om natten trækker de sig sammen igen. Udvidelse og sammentrækning er ikke af samme størrelsesorden for de forskellige mineraler, og med tiden opstår der derfor fine sprækker mellem krystallerne, hvorefter klippens yderste lag smuldrer. Er der vand til stede, går forvitringen hurtigere end i tør luft. Vandet trænger ind i de fine sprækker, og fryser vandet til is, vil dets rumfang øges med 9%. Derved udvides revnerne, og nedbrydningen foregår endnu hurtigere.
En yderligere faktor er luftens og muldjordens kuldioxid, der danner kulsyre i forbindelse med vand. Kulsyren er en svag syre, som kan opløse kalk, der findes i kalksten. Desuden vil kulsyreholdigt grundvand angribe de forskellige silikater, som enten opløses helt eller omdannes til meget fine partikler. Det gælder bl.a. granitten s feldspat og mørke mineraler.