Snit gennem en rosenblomst, der viser placeringen af bægerblade, kronblade, støvdragere og støvveje.
Ved forædling forstås en forbedring af netop de eksisterende arveanlæg, som gør en planteart eller -sort værd at dyrke.
Forædlingsarbejdet foregår især med planter, som formeres ved frø. I hver generation af moderplanter udvælger man dem, som viser de ønskede egenskaber bedst, til videre avl.
Hvis et firma avler frø af rødbeder med kuglerunde rødder, vil der mellem de høstede rødder være nogle, som er fladrunde, og nogle, som er aflange. Vil man bevare den runde form, avler man kun frø af planter med kuglerunde rødder. Men vil man prøve at frembringe rødder, som er lange og cylindriske, så man får flest muligt lige store rødbedeskiver til anvendelsen i fødevareindustrien, vælger man de længste og mest cylindriske rødder og avler frø på dem. Efter nogle generationer, hvor der er foretaget en omhyggelig sortering af rødderne, har man måske frembragt en ny rødbedesort, hvis rødder så godt som alle bliver lange og cylindriske: røddernes lange, cylindriske form er blevet en arvelig, dominerende egenskab. Udfra målsætningen er der sket en forædling af det oprindelige materiale: rødderne med den kuglerunde form. Forædlingen kan også foregå gennem krydsning mellem sorter, linjer og stammer. Forædling ved at krydse arter, som står hinanden nær, bruges mere og mere, og i nogle tilfælde er det lykkedes at krydse arter af indbyrdes nærstående slægter, bl.a. hvede og rug. De fleste hybrider (krydsninger) mellem arter og slægter er sterile, hvorfor det frø, man får ved første krydsning, enten slet ikke spirer eller kun spirer dårligt; det er helt eller delvis sterilt. Steriliteten kan dog som oftest ophæves ved en fordobling af kromosomerne. Kromosomfordobling fremkaldes ved radioaktive stråler eller ved kemisk behandling med f.eks. sennepsgas eller colchicin. Fordoblingen af kromosomer kan også opstå spontant; det menes, at den skyldes kosmisk stråling.
Spontane ændringer af de arvelige anlæg (mutation) kendes fra mange kulturplanter. Langt de fleste mutationer er så ubetydelige, at de slet ikke bemærkes, og nogle af dem medfører en forringelse af plantens egenskaber. Men visse medfører en forbedring, f.eks. når en gren på et æbletræ med normalt grønne frugter pludselig begynder at bære frugter med rød kind. Det kendes fra mange sorter, f.eks. Gråsten, James Grieve m.fl.
Denne farvning af frugten er ofte den eneste forandring, der sker. Alle andre forhold er uændrede; men den røde farve på normalt grønne sorter gør frugten mere indbydende og dermed lettere at sælge. En sådan mutation er en spontan forædling, som avleren bevarer ved vegetativ formering.
Ved forædlingsarbejdet foretages en kunstig bestøvning. Først fjernes bægerblade og kronblade.
Med en saks afklippes derefter støvdragerne, så en selvbestøvning af blomsten forhindres.
Med en fin pensel overføres støvet (pollen) fra støvdragerne på en anden blomst til støvfanget på blomsten, hvis frø vil blive en krydsning mellem de to sorter eller arter.
Guldbåndlilje (Lilium auratum) omfatter mange sorter, opstået ved intensivt forædlingsarbejde.
Liljesorten 'Enchantment' er en af over 2000 hybrider, der i dag er til rådighed for haveejeren.
Lupiner er nemme at foretage krydsningsbestøvning på. Kendt er de danske regnbuelupiner og de engelske russell-lupiner.
Plantes forskellige lupiner sammen i haven, vil bierne sørge for krydsbestøvning.
Af de nye planter kan man selv vælge de bedste farver ud - en simpel form for forædlingsarbejde.
Forædlingsarbejde har mere eller mindre bevidst været udført, så længe mennesket har dyrket planter. Man har altid udvalgt de bedste planter til at avle videre på, og på den måde har kulturplanterne fjernet sig længere og længere fra deres vilde ophav. Forædlingsarbejdet udføres både på private virksomheder og på offentlige institutioner. En speciel form for forædlingsarbejde er avl af F1-hybrider (se denne artikel og artiklen Arvelighed).