Frugttrækræften synes på denne gren at være begyndt både ved såret efter beskæring og omkring en død frugtgren. Den røde farve i sårene skyldes vinterens sporehushobe, som kan ses ret tidligt på efteråret.
Frugttrækræft er en svampesygdom; navnet er derfor uheldigt, men angreb
ytrer sig ofte som kræftlignende udvækster og knuder. Sygdommen forårsages af svampen Nectria galligena. I de angrebne partier dannes der om vinteren røde sporehuse, der lige netop kan skelnes med det blotte øje. Sporerne herfra spirer let i døde partier på træets bark, hvor denne er ødelagt af frost, hagl, ved beskæring eller i gamle skurvangreb. Angrebet viser sig først som brune pletter, der breder sig ind i den levende bark. Om sommeren søger træet at overvokse svampeangrebet med et lag nye celler; men om vinteren får svampen ofte overtaget. På denne måde opstår der både åbne og lukkede sår, hvor grenen visse steder kan være blottet helt ind til veddet. Om sommeren optræder der i såret en hvid sporeform.
Frugten kan også angribes; den får indsunkne, lysebrune pletter, mens den hænger på træet eller under opbevaringen. Angreb ses ofte på æbler; men der er stor forskel på disses modtagelighed. På sorter som 'Cox Orange', 'Gråsten' og 'Ingrid Marie' kan sygdommen være en plage, og det er muligt, at der er sammenhæng mellem dette og disse sorters følsomhed over for frost og skurv. Sorterne 'Belle de Boskoop' og 'Filippa' er derimod modstandsdygtige. Angrebene forekommer også på ask, røn og tjørn, derimod sjældent på pære, kirsebær og blomme. En nær beslægtet svamp, Nectria ditissima, angriber eg, birk, el og lind. I ældre frugthaver kan frugttrækræft være en plage, som det er vigtigt at forebygge i tide ved valg af mindre modtagelige sorter, ved god dræning og moderat kvælstofgødskning samt ved at undgå dødt væv, det være sig fra skurv angreb, bladluseskader eller beskæringssår. Tynde kviste på indtil et par år dør hurtigt ved et kræftangreb; men det er muligt at rense og helbrede et sår på en ældre, tykkere gren. Med en skarp kniv bortskæres al mørkfarvet og angreben bark, så at der fremkommer en ren skæreflade, som hurtigt overvokses af kallus (arvæv). Efter oprensningen af såret overmales det med oliemaling, podevoks eller et sårhelingsmiddel, der foruden maling kan indeholde væksthormoner og som kan købes hos materialisten eller i havecentre.