Planternes arvelige egenskaber bestemmes af de såkaldte gener, der findes samlet i de trådformede kromosomer i cellekernen. På grund af menneskets hårdhændede fremtrængen uddør der hvert år mange planteslægter og -arter. For at en række arveegenskaber ikke af denne årsag skal gå tabt for fremtidigt forædlingsarbejde, har Nordisk Ministerråd besluttet, at der i budgettet for 1979 er afsat et beløb til oprettelse af en såkaldt gen-bank, hvor en række økonomisk betydningsfulde frøbærende planter samles til brug for fremtidens forædlingsarbejde. I første omgang satses der på et antal på 30.000 nordiske planter. Det er foreslået, at gen-banken placeres i den svenske stats frøkontrolanstalt i Lund.
De forskellige plantesamlinger, der findes i arboreter og botaniske haver, må også betragtes som gen-banker, hvor slægter og arter vedligeholdes. Det såkaldte pomet på den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles forsøgsgård i Tåstrup er også et eksempel på en gen-bank. Professor Anton Petersen grundlagde her en samling af frugttræer, der i dag tæller mange tusind sorter. Mange af æble- og pæresorterne er dog nærmest uspiselige, men de kan i cellekernernes kromosomer rumme anvendelige, nedarvelige egenskaber, f.eks. inden for frugtform, -farve, -smag eller modstandsdygtighed over for en række insekt- eller svampesygdomme o. lign. og kan derved have stor fremtidig værdi.