Logo

Grene

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grene

Kraftige grene med et virvar af sidegrene på en stynet lind. Ved en gren forstås som regel et ved­agtigt sideskud på en stamme eller ældre gren hos træer og buske. Sådanne grene udvikles af knopper, og de bærer selv blade og eventuelt blom­ster. Vækstretningen kan være opret, udstående, udspærret eller nedliggen­de. Hvis grenenes længdevækst fort­sætter fra en knop i spidsen af grenen, kaldes væksten monopodial. Hos man­ge planter udvikles ende knoppen ikke, men erstattes af en sideknop, der fort­sætter væksten med en såkaldt sympo­dial forgrening (en kædeforgrening) . Grenene kan enten være langskud med lange stængelled mellem bladene eller kortskud (dværgskud) med korte stæn­gelled og sammentrængte blade. Visse planter vokser til vejrs ved hjælp af klatrende grene, andre ved hjælp af spiralslyngede grene. Selve grenenes tværsnit kan være trinde, 3-, 4-, 5- eller mangekantede, og overfladen kan være jævn, stribet, furet eller vinget. Grenenes vækstform giver hver plante­art dens karakteristiske kronbygning, ligesom fordelingen af blomster og frugter bestemmes af grenbygningen. Ved beskæring og anden formning af træer og buske er det vigtigt at kende vedkommende plante arts naturlige grenbygning, så denne fremmes og understreges. Hvis man med saks og sav modarbejder den naturlige vækst­form, opstår der som regel risede og uskønne planter. Kun ved hækklipning fremmer man bevidst en tæt og riset grendannelse, som ikke ville opstå un­der naturlige vækstforhold. I fuglekrat kan man ligeledes ved tilbageskæring fremme en tæt grenbygning.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.974 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her