Logo

Gravning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gravning

Ved gravning bearbejdes det øverste jordlag; formålet er at blande, findele, løsne eller renholde jorden. Gravning udføres overvejende i forbindelse med dyrkning af enårige planter, f.eks. i køkkenhaven, eller før plantning af flerårige planter; mellem buske, træer og stauder bør der ikke graves. I forbindelse med gravningen iblandes jorden eventuelt kompost, organisk gødning, tørvemuld eller grus. Tidligere var det skik at dybde grave sin have hvert år. Ved dybdegravnin­gen blandes det øverstliggende muld­lag (madjorden) med den sterile un­dergrund (råjorden). Nu er man i høje­re grad opmærksom på, at regnorme, talrige andre smådyr og mikro-orga­nismers gavnlige aktivitet forstyrres ved dybdegravningen. Regnormene er med til at danne småporer i jorden af stor betydning for planternes rodud­vikling. Mængden af sådanne porer i jorden vil normalt stige ved nedsat gravearbejde. Ilttilførselen til jordens mikro-organismer er størst i de øverste 5 cm jord og hæmmes ved omgravning af muldjorden. Hvor jorden er porøs og let at behandle, bør man derfor undlade at grave og indskrænke jord­arbejdet til behandling med håndkulti­vator og efterfølgende rivning. Herved bevares en stor del af jordens naturlige mikroporer.

 

Redskaber

Til gravning af mindre jordstykker kan anvendes spade, grave greb eller grave­skovl; almindeligvis benyttes en spade.

Gravegreben bruges til gravning i leret jord og til jordløsning. Hvor jorden er løs, anvendes med fordel en grave­skovl, forsynet med et tråd. Er jorden stærkt sammenpresset og derfor hård, kan det blive nødvendigt at løsne jor­den med en hakke eller med plov, kultivator, fræser eller endog et tryk­luftbor. På større jordstykker anven­des maskiner. Det er vigtigt, at hjul­trykket fra maskinerne er det mindst mulige og at behandlingen foregår i tørt vejr, for at der ikke skal danne sig en såkaldt traktorsål, dvs. sammen­presset jord i hjulsporet. Hvor jorden er stærkt sammenpresset, foretages grubning, hvorved jorden løsnes med en dybtgående grubbetand. Se også artiklerne Greb, Skovl og Spade,

 

Overfladegravning

Anvendes, hvor et jordstykke skal gø­res klar til såning eller tilplantning med urteagtige planter som stauder, som­merblomster og køkkenurter. Grav­ningen efterfølges før såningen eller plantningen af en rivning, der findeler og udjævner jorden.

 

Dybdegravning

Ved dybdegravning behandles jorden i 2-3 spadestiks dybde. I almindelighed er det en dårlig ide at dybdegrave havejord, undtagen hvor jorden er tung og sammenpresset, hvor der un­der muldlaget findes humusrig jord (tørvejord), eller hvor der skal sættes planter med dybtvoksende rødder. Tung og leret jord kan ved dybde grav­ning forbedres ved iblanding af et gruslag på 5-20 cm. Til dette arbejde er en gravegreb bedre egnet end en spade. De fleste buske og træer har dybtgående rødder. Det kan derfor være gavnligt at dybdegrave jorden,

inden de plantes, således at rødderne får let ved at trænge ned. Særlige former for dybdegravning er hollandsk gravning, kulegravning og reolgrav­ning, der anvendes alt efter jordstyk­kets beskaffenhed, form og størrelse.

 

Hollandsk gravning

Ved hollandsk gravning behandles jor­den i 2 spadestiks dybde.

Først graves en rende på sædvanlig vis (1. spadestik). Renden skal stå lige og ren for løs jord. Herefter træder man ned i renden, hvor jorden vendes fra den ene ende til den anden (2. spade­stik). Den omgravede jord i renden tilkastes med jorden fra 1. spadestik i den næste rende, hvor jorden ligeledes omgraves og så fremdeles. Hollandsk gravning anvendes, hvor jorden ønskes bearbejdet dybere end ved sædvanlig gravning og hvor undergrundens jord ikke ønskes blandet sammen med muldlaget.

 

Kulegravning

Ved kulegravning endevendes jorden i 2-3 spadestiks dybde. Jordstykket ind­deles i et lige antal kvadratiske felter med en sidelængde på ca. 1,5 m, f.eks.

ABCD

HGFE

Først udgraves felt A i et spadestiks dybde (1. spadestik). Jorden lægges ud for felt H. Endnu et lag graves op fra felt A (2. spadestik), men nu lægges jorden ud for felt A. Det øverste jordlag fra felt B kastes derefter ne­derst i felt A og det andet lag fra felt B ovenpå. Således fortsættes i rækkeføl­ge, til det sidste felt (H) er opgravet. Felt H fyldes nederst med det første spadestik fra felt A og øverst med det andet spadestik fra felt A. Hvor jorden ønskes løsnet endnu dybere, indføjes efter det 2. spadestik en omgravning (3. spadestik) som i hollandsk grav­ning.

 

Reolgravning

Reolgravning er en form for kulegrav­ning, hvor gravefelterne er færre og aflange. Jordstykket deles i to bånd: felt I og II, hver med en bredde på ca. 1 m. For enden af felt I graves en rende (1. spadestik). Jorden lægges ud for felt II. Renden skal stå lige og ren for jord. Herefter uddybes renden (2. spa­destik), og jorden lægges ligeledes ud for felt II. Ønskes jorden løsnet i 3 spadestiks dybde, omgraves jorden i renden (3. spadestik). I felt I fortsætter man med at grave en ny rende, idet den foregående rende tilkastes med jorden fra henholdsvis 1. og 2. spade­stik. Således fortsætter man indtil den sidste rende i felt II, som fyldes med jorden fra den første rende i felt I.

 

 

Efterårsgravning

Efteråret er den bedste tid til gravear­bejdet i haven. Den efterfølgende frost giver den gravede jord den eftertragte­de løse struktur. Derfor skal der hver­ken slås knolde i stykker under grav­ningen eller foretages nogen afslutten­de rivning. Under gravningen lægges jorden i store klumper eller i rygge fra den nordlige til den sydlige del af jordstykket. Herved opnås, at jord­stykket kommer til at ligge med en stor overflade og stærkt udsat for vinterens skiftende vejrlig. Navnlig frosten skør­ner jorden. Samtidig med gravningen kan jorden forbedres ved, at man ned­bringer organisk gødning. Om foråret jævnes jordstykket med en rive umid­delbart før såning eller plantning.

Forårsgravning

Forårsgravning foretages, når det ikke har været muligt at efterårsgrave. Ved gravningen behandles kun det øverste muldlag, der normalt har en dybde af et halvt spadestik. Graves der dybere, risikerer man en kraftig udtørring til skade for såning eller plantning. Under gravning slås jordklumperne i stykker med bagsiden af spaden, greben eller skovlen. Efter gravningen rives jord­stykket, ikke alene for at gøre jorden bekvem til såning eller plantning, men også for at nedsætte fordampning og udtørring.

 

Gravning mod ukrudt

Et jordstykke, som er forurenet med ukrudt, kan renses ved gravning. Før gravningen hugges den grønne del af ukrudtet bort med en le eller lignende.

Under gravningen pilles rødderne fra jorden. Fræsning kan erstatte gravning ved ukrudtsbekæmpelse, men er ueg­net, hvor der er tale om kvik, skvalder­kål og andre planter med underjordi­ske udløbere; ved fræsning findeles rødderne, og de enkelte rodstykker kan danne nye planter og dermed gøre ondt værre. Skrællegravning er en form for overfladegravning, der anven­des til bekæmpelse af frøukrudt på bar jord. En spade eller en graveskovl stikkes så vandret som muligt ned under jordens overflade i ca. 5 cm's dybde, og jorden vendes.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (22 stemmer)
Siden er blevet set 11.151 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her