De gamle kulturhistoriske traditioner inden for havebruget har i Danmark medført en veludbygget række undervisningsmuligheder for både professionelle og ikke-professionelle haveinteresserede. Ikke-professionelle har inden for rammerne af den nuværende fritidslov gode muligheder for at erhverve kendskab til havebrug i almindelighed, idet der oprettes et stigende antal kommunale dag- og aftenkurser, hvor undervisning i havebrug er indført på linje med andre fag og hvor der undervises på mange niveauer. Desuden er der rige muligheder i form af foreninger af dendrologisk eller forstlig karakter, og havebrugsskoler, haveselskaber og landbrugsskoler m.fl. arrangerer undervisning eller kurser af såvel generel som speciel karakter. Endelig er der en ikke uvæsentlig adgang til havestof i alle offentlige medier i form af et stigende antal udsendelser og artikler på alment niveau. Undervisningen af fagfolk blev her i landet først indført omkring 1850; der er siden blevet oprettet en række institutioner og skoler, som udgør et solidt grundlag for havebrugsundervisningen. Tekniske skoler gav tidligere en teoretisk uddannelse, der skulle supplere den praktiske gartneriære og sluttede med en afsluttende medhjælperprøve. Undervisningen foregik på dag- eller aftenskoler, parallelt med den øvrige læretid.
I dag er gartneruddannelsen tilrettelagt enten som en erhvervsfaglig grunduddannelse, indledet af et teoretisk basisår på EFG-skolen og derpå følgende praktisk uddannelse på planteskole eller i erhvervsgartneri, eller den er baseret på den ældre mesterlære med påfølgende skoleuddannelse på en af de statsanerkendte havebrugshøjskoler.
Undervisningen i havebrug ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole er opdelt i to linjer, en anlægslinje og en gartneri- og frugtavlslinje. Fælles for linjerne er den grundvidenskabelige basisuddannelse med tilhørende koordinering af visse grænsefag, men de er adskilt ved en række specialfag. Disse specialfag udgøres for anlægslinjens vedkommende primært af æstetiske og planlægningsmæssige fagområder; de færdiguddannede herfra kaldes landskabsarkitekter. For gartneri- og frugtavlslinjen er det især de gartneriske, økonomisk-videnskabelige hovedfag, der karakteriserer uddannelsen af havebrugskandidaterne, der bærer titlen hortonom.