Blomsterstanden hos forglemmigej kaldes en kvast. En kvast er en blomsterstand, hvor både hovedstængel og sidegrene bærer blomster. I en kvast springer hovedstænglens blomst først' ud; derefter følger sidegrenenes; derfor omtales kvastformede blomsterstande undertiden som midtpunktsflyende. I nogle kvaste udgår der grene til begge sider fra hovedstænglen; man taler så om toarmede kvaste. I andre tilfælde udgår der kun grene på den ene side af hovedstænglen, og så kaldes kvasten enarmet.
Gaffelkvasten er en to-armet kvast, hvis sidegrene alle sidder lige over for hinanden. Gaffelkvaste opstår hos planter med modsatte blade, idet sidegrenene udgår fra bladhjørnerne; de er meget hyppige bl.a. i nellikefamilien. Blomsterne hos fuglegræs og hønsetarm sidder i gaffelkvast.
Gipsurt har blomsterne samlet i en kvast.
De enarmede kvaste fremtræder ligesom de to-arme de forskelligt, alt efter hvor lange blomsterstilkene er. I svikkelen skifter sidegrenene hele tiden retning i forhold til hovedaksen, så at blomsterne kommer til at se ud, som om de sad i siksak. Desuden er svikler tit indrullede i spidsen, og de ældste blomster kan have en anden farve end de yngste. Forglemmigej-arterne er blandt de planter, som først og fremmest dyrkes p.gr. af deres dekorative, svikkelformede blomsterstand. Se også denne artikel.