Jordtemperaturen er meget afgørende for hele den biologiske aktivitet i jorden og dermed også for plantevæksten. Opvarmningen stammer i overvejende grad fra Solens varmeindstråling i dagtimerne, og afkølingen foregår som en modsat rettet udstråling om natten. Den modtagne varmemængde er afhængig af vejrforhold og solstrålernes indfaldsvinkel, hvilket medfører temperaturforskelle i jorden på syd- og nordvendte jordskråninger. Jordtemperaturen er ligeledes afhængig af overfladens beskaffenhed, idet lette jorder virker isolerende, så at solvarmen vanskeligere trænger ned i jorden; til gengæld afgives varmen i tilsvarende ringere grad. Samme forhold gør sig gældende for jorder med plantevækst i forhold til nøgne arealer. Plantevæksten virker ligeledes isolerende. Endelig skal det nævnes, at jordens indhold af vand er en regulerende faktor for jordtemperaturen. Våde jorder er vanskeligere at opvarme, hvorfor dræning af sådanne arealer kan være særdeles gavnlig for temperaturen, ikke blot i de øverste jordlag, men også i dybere liggende lag p.gr. af den større varmefordeling i de våde jorder. Varmemængden i dybere jordlag kan udnyttes til optøning af en frossen jordskorpe ved dækning af denne med vintermåtter. Det benytter man sig af ved mindre jordarbejder, udgravninger og kloakarbejder i vinterhalvåret.