Jordtræthed kendes fra en del afgrøder, som dyrkes på samme areal nogle år i træk, eller på arealer, hvor der dyrkes beslægtede plantearter. Problemet viser sig oftest ved misvækst og påvirker, især ved frugtavl og i planteskoler, det økonomiske resultat. Forholdet er endnu meget lidt undersøgt, men man mener at have påvist, at bl.a. skæv gødningstilførsel kan give forstyrrelser i balancen mellem næringsstofferne i jorden. Ligeledes kan mikroorganismerne i planternes rodzone i visse tilfælde have en hæmmende virkning på plantevæksten. Andre muligheder er mangel på mikronæringsstoffer, ophobning af en parasitisk mikroflora eller udskillelse af visse kemiske stoffer fra planternes rodsystem. Gennem vekseldrift, dvs. dyrkningsskifte mellem ikke-beslægtede plantearter, søger man at undgå i jordtræthedsproblemet, og for mange arters vedkommende er dette også fuldt tilstrækkeligt. Inden for jordbruget i almindelighed og i planteskoler og gartnerier i særdeleshed vil dette tilmed medføre øget udnyttelse af gødningsstoffer i jordbunden. I haver er vekseldrift som regel umulig af flere årsager; her er en generende jord træthed næsten altid forbundet med planter af rosenfamilien, og en overkommelig jordudskiftning vil som regel kunne fjerne problemet.