Kloakslam er en organisk gødning, der ofte tilbydes til afhentningspris. Det er et affaldsprodukt, der produceres på de såkaldte kloakrenseanlæg, der efter de nye miljølove fordres anlagt ved ethvert kloaksystem, før spildevandet må udledes i farvandene omkring Danmark.
I et rensningsanlæg ledes kloakvandet ind i bundfældningstanke, hvor hovedparten af det organiske materiale opsamles. Vandet ledes derefter over stenfiltre, hvor resten af det organiske stof nedbrydes af forskellige bakterier, der sidder i den slimede belægning på stenene. Slammet kan enten udrådnes i tanke eller udledes direkte på slam bede til tørring. Slammet indeholder på dette tidspunkt stadig en stor del vand samt et næringsindhold, der for kvælstofs og fosforsyres vedkommende svarer til staldgødning, dvs. 0,5% kvælstof og 0,3% fosforsyre. Der findes til gengæld praktisk talt intet kalium i det. Det friske slam er dog problematisk, da det kan indeholde sygdomskim, æg af indvoldsorm, store mængder af frø, specielt tomatfrø, og det kan give jorden en dårlig og klæbrig struktur. Det har også vist sig, at der forekommer ophobning af tungmetaller i slammet.
Af disse årsager vil det kun være hygiejnisk forsvarligt at benytte kloakslam i skovområder og i mængder, der er så små, at grundvandet ikke forurenes, dvs. 5-10 t pr. ha. Nogle af slammets dårlige egenskaber kan dog ophæves, bl.a. ved kompostering sammen med dagrenovation efter Danosystemet. Under komposteringen ødelægges sygdomskim p.gr. af temperaturpåvirkningen. Den færdige kompost kan anvendes i parker, haver og på golfbaner i en mængde på 20-30 t pr. ha. I USA tørres slam (sludge) i store roterende ovne, og slammet sælges som et granuleret, sygdomsfrit produkt i fikse poser; det anvendes bl.a. som gødning til golfbaner.
