Ved løvfald nedbrydes grønkornene. Høstfarverne er derfor en form for klorose, hvor bladet tømmes for næring, inden det falder af. Her ses bambus.
Klorose eller blegsot er manglende klorofyldannelse hos planter. De dele af planten, der mangler grønkorn, har en hvid til gullig farve og kan ikke udnytte Solens lys til fotosyntese. Planter, der totalt mangler klorofyl, må ernære sig ved at snylte på andre planter; svampe og bakterier anvender døde plante- og dyrerester som energikilde. Klorose kan være arvelig, men er ofte et sygdomstegn, hvor insekter, svampe eller virus er årsag. Gødningsmangel og andre fysiogene forhold fremkalder ligeledes undertiden klorose. Arvelig klorose ses som partielle hvide eller gule områder på blade og blomster. Da dette kan have en vis dekorativ virkning, opformeres sådanne planter som specielle varieteter (stribet båndgræs, brogetbladet kristtorn, brogetbladet vedbend m.fl.).
Stribet bånd græs med arvelig klorose dyrkes for den dekorative virkning.
Klorose i hvidtjørn, fremkommet ved knopmutation. De hvide skud henter sukkerstoffer i den grønne klorofylholdige del af planten.
Hindbærblade med partielle kloroser forårsaget af hindbærmosaikvirus.
Klorose kan opstå spontant ved en mutation, der fremmes ved bestråling. Planter med klorose svækkes p.gr. af klorofylmangel og går derfor til grunde.
Visse insekter og mider er ligeledes i stand til at fremkalde klorose. Agurkeblade gulfarves ved angreb af spindemider, og rododendron gulfarves ved rododendrontægens virksomhed. Ved helt unge svampeangreb ses ofte klorose. Tomatfløjlsplet og mange virussygdomme ytrer sig ved svagere eller kraftigere gulmarmorering, afhængig af gødningstilstanden. Blandt de kendteste vira hører hindbærmosaiksygen, der spredes af bladlus, og tulipanmosaiksyge, der optræder som hvide til gullige striber i blomsten. Klorose optræder ofte ved gødningsmangel, og symptomerne er karakteristiske for de forskellige plantenæringsstoffer. Mangel på kvælstof, fosfor, kalium og magnesium ytrer sig som gullig klorose på ældre blade, idet næringsstofferne flyttes fra de ældre blade til vækstpunkterne. Klorose i skudspidsen optræder ved mangel på næringsstoffer, der ikke kan flyttes (jern, kobber, mangan og zink). Fysiogene forhold kan ligeledes være årsag til klorose, bl.a. lysmangel. Denne tilstand fremmes kunstigt ved blegning af asparges og julesalat. Nattefrost eller blot kolde perioder kan fremkalde klorose, og det samme gælder forskellige former for luftforurening, især ved svovldioxid. Ved ukrudtsbekæmpelse med et middel som pregleone udryddes de klorofylholdige dele af planten, idet klorofylet inaktiveres og efterlader stærkt klorotiske og døde blade.