Hete'rosis
Hvis planter, som normalt er fremmedbestøvede, bestøves med eget støv, opstår der i løbet af en eller ret få generationer indavl, som resulterer i dårlig vækst og dårligt udbytte. Krydses to sådan degenererede linjer af samme sort, bliver resultatet en ophævelse af indavlens dårlige virkninger, kombineret med en vækst af afkommet, som er kraftigere, og et udbytte, som langt kan overgå sortens normale udbytte. Denne frodighed kaldes krydsningsfrodighed eller heterosis.
Ved et nøje planlagt arbejde med indavl og krydsning er det lykkedes forædlere at skaffe frø, som giver planter med ganske bestemte egenskaber. Inden for majs er udbyttet forøget meget stærkt, samtidig med at indholdet af visse proteiner er blevet forøget væsentligt. Hos hvidkål har et af resultaterne været, at hovedstørrelse, høsttidspunkt og fasthed bliver helt ens for samme afgrøde, selv på store marker. Hos tomater har krydsningsfrodigheden længe været årsag til de høje og gode udbytter.
Krydsningsfrodigheden udnyttes også inden for en række frø formerede prydplanter. Det frø, som er fremkommet ved dette avlsarbejde, er mærket F1 og fås efterhånden af mange dyrkede planter. P.gr. af det store avisarbejde er dette frø dyrere end almindeligt avlet frø, men det er rigelig pengene værd. Tager man derimod frø af F1mærkede planter, bliver man slemt skuffet over resultatet, for i 2. generation bliver der meget stor forskel på afkommet.
Se også artiklen F1-hybrider.