Ordet mycelium er afledt af græsk mykos = svamp; og myceliet udgør den væsentligste del af næsten alle svampe. Det består af en mængde tynde, forgrenede tråde, hyferne. Disse er hos højere svampe, f.eks. rørhatte, opdelt i celler; men hos alle de primitive, f.eks. skimmelsvampene, er hyferne udelte. Mycelietrådene gennemvokser det medium, som svampen lever af, og optager næring fra det. Nogle svampe lever som snyltere i levende væv, og deres mycelium vokser ofte helt ind i værtens celler. Andre kan også leve af værtens døde væv, mens nogle udelukkende lever af dødt væv. Endelig er der visse svampe, som lever meget tæt sammen med andre planter uden at skade dem. Lav består således af en svamp, hvis mycelium indeslutter encellede alger, og mange træers rødder er omsluttet af en kappe af mycelietråde. Disse forgrener sig mellem rodbarkens celler og sender somme tider »sænkere« ind i cellerne. Trærødderne ændres ved svampens tilstedeværelse og danner mykorrhiza, »svamprod«. Myceliet optager kulhydrater fra træet, som til gengæld modtager kvælstof fra svampen. Også mange hatsvampe som champignons og rørhatte er mykorrhiza-dannere.
Formering: Af nogle svampe kender man kun myceliet, idet de næsten udelukkende har ukønnet formering, som foregår ved, at myceliet afsnører sværmesporer; skurv på frugt dannes af den slags svampe. Andre svampe har desuden kønnet formering.
Se også artiklerne Heksering, Svampe, Svamprod.