Ung nøgenfrøet kogle af europæisk lærk (Larix decidua), et løvfældende nåletræ.
Nøgenfrøede er, som navnet siger det, frøplanter, hvis frø ikke er indesluttet i et beskyttende frøhus. I stedet sidder der et eller flere frø sammen på såkaldte frugtblade, der er samlet i kogler. Når planterne bliver bestøvet, sker det ved, at pollen fra han blomsterne fanges i en lille vanddråbe ved frøanlæggets mund, og ofte finder selve befrugtningen først sted længe efter bestøvningen. Hos fyr går der ca. 2 år fra bestøvningen, til frøet er fuldt udviklet. At frøene er placeret frit tilgængeligt på det blad, som bærer dem, ses tydeligt i en moden grankogle. Her ligger de vingede frø oven på kogleskællene og drysser ud, så snart skællene viger fra hinanden p.gr. af udtørring.
I den botaniske systematik placerer man alle nøgenfrøede planter sammen i en gruppe, Gymnospermae (græsk gymnos = nøgen, sperma = sæd). Gymnospermerne er en meget gammel plantegruppe; deres tidligste forløbere dukkede op allerede i slutningen af devontiden, og de ældste nåletræer, som også hører til de nøgenfrøede, stammer fra kultiden for ca. 300 mill. år siden. De primitiveste af de nulevende nøgenfrøede er koglepalmerne, som ligner avancerede frøbregner en hel del. Cykas (se denne artikel) er en koglepalme. Også tempeltræet (Gingko) hører til en meget gammel gruppe af nøgenfrøede og kan ligesom cykas nærmest betragtes som en »levende forstening«.
På trods af frøenes relativt udsatte placering har de nøgenfrøede haft stor succes og udgør i dag en væsentlig del af Jordens trævækst. Alle nøgenfrøede er træagtige. De fleste nulevende nøgenfrøede er desuden stedsegrønne (se denne artikel); lærk og vandgran er blandt undtagelserne fra denne regel, idet de er løvfældende. Blandt de hyppigst dyrkede repræsentanter for de nøgenfrøede kan nævnes abetræ (Araucaria), fyr (Pinus), gran (Picea), ædelgran (Abies) og taks (Taxus).