Opvarmning

I væksthuse er det ofte nødvendigt at anvende opvarmning for at skabe en bestemt temperatur omkring de plan­ter, man ønsker at dyrke; planter vok­ser inden for ganske bestemte tempe­raturintervaller, hvor maksimum- og minimumtemperaturerne sætter græn­se for deres vækst. Tilmed vil opvarm­ning i væksthuse medføre en øget luft­cirkulation, så at stillestående, høj luft­fugtighed undgås og sundhedstilstan­den hos planterne bedres. Opvarmningen kan foregå på forskel­lig måde og med forskellige brændstof­fer. Hyppigst er i dag oliefyring med separat fyringsanlæg; men også natur­gas kan anvendes som et rimeligt alter­nativ. Endelig kan man i visse tilfælde, og i begrænset omfang, anvende el­opvarmning, der dog hurtigt viser sig at være for dyr.

Kravet til opvarmning vil som regel sætte grænser for, hvilke planter man kan dyrke. Varmeregulering og ikke mindst varmetab er økonomiske fakto­rer, der angiver den hensigtsmæssige maksimumtemperatur. Alene varme­tabet gennem glasarealet er væsentligt. Her foregår en konstant udstråling, specielt i kolde perioder, og tabet er direkte proportionalt med glasarealet. For høje temperaturer inde i huset medfører kondensvand på ruderne, og i nedbørsperioder af længere varighed vil dette vand på glasset, uanset hvil­ken side det sidder på, medføre uhen­sigtsmæssigt varmetab. Sne, der ligger på væksthuset i længere tid, er den mest tabgivende faktor. Vindforholdene spiller også en stor rolle for økonomien. Kraftig blæst vil, ligesom nedbør, afkøle glasarealet og medføre varmetab, og i samme forbin­delse vil ventilation og utætheder være særdeles mærkbare. En rigtig placering af væksthuset kan derfor bedre forhol­dene omkring økonomien ved alle kul­turer, der dyrkes i hus.