Plantefredning

Skotsk lostilk (Ligusricum scoricum) har hvide skærmblomster på en 30-60 cm høj stilk. Den findes kun 3 steder i Danmark, og den er totalfredet.

Fredning af en planteart eller dens voksested har til formål at beskytte arten mod udslettelse ud fra den be­tragtning, at den vilde floras mangfol­dighed og lokale egenart bør bevares. De fleste af de plantearter, der er fredet i Danmark, er ikke egentlig eksistenstruede; de befinder sig blot i yderkanten af deres udbredelsesområ­de og kan ofte kun trives på ganske specielle voksesteder. Forsvinder vok­sestedernes særpræg, forsvinder også planterne fra den danske flora. Andre plantearter er dog reelt eksistenstrue­de, Der gøres i dag på international basis et stort arbejde for at indsamle oplysninger om truede plante- (og dyre-)arters udbredelse, for at man i tide kan skride ind for at redde dem. Vigtigst i dette arbejde er Den Interna­tionale Fredningsunion, IUCN, De såkaldte Red Data Books er fortegnelser over truede arter, og de er direkte resultater af det internationale samar­bejde. Herhjemme er udarbejdet en tilsvarende bog, "Status over den dan­ske Flora«, som giver en udmærket oversigt over, hvad der specielt truer vore hjemlige arter.

Danske plantearter kan ifølge natur­fredningsloven beskyttes på flere for­skellige måder, enten ved en totalfred­ning i hele landet eller ved en fredning på bestemte voksesteder, hvor artens forekomst er særlig interessant, eller endelig ved en fredning af hele det plante- og dyresamfund, arten eller arterne vokser i. Det sidste sker mere for at bevare plantesamfundet som helhed end for at bevare de enkelte arter, der indgår i det. Fire danske plantearter er i øjeblikket totalfredede, nemlig bjergmandstro, murrude, nordisk radeløv og skotsk lostilk. En­kelte af de planter, der er fredede på bestemte voksesteder, er imidlertid og­så reelt totalfredede, eftersom de kun findes der, hvor de er fredet; flue­blomst, fruesko og køllestar hører til denne gruppe. Også kongescepter var fredet på sit eneste danske voksested; men den er alligevel forsvundet i dag. Det skyldes, at man først i de senere år er blevet klar over, at fredninger, som har til formål at bevare bestemte vok­sesteder eller plantesamfund, også må indebære deklarationer om disse ste­ders pleje. Det er ikke nok at lade vokse stederne være i fred. Som regel er de nemlig menneskeskabt, eller og­så er de så følsomme over for f.eks. dræning af de arealer, der omgiver dem, at de må beskyttes mod den slags ændringer. Hvis et sted er behæftet med en fredningsdeklaration, der på­byder pleje, er det som regel det lokale fredningsnævn, der skal sørge for, at plejen virkelig finder sted.

DANSKE PLANTEFREDNINGER