En regnmåler har til opgave at samle regnen og angive nedbørsmængden, som er faldet på jorden og planterne. Der findes flere modeller af regnmålere, lige fra nogle ret grove til typer så fintfølende, at de kan registrere den dug, der falder i løbet af en nat. De to almindeligste typer er af metal eller glas (plastic). Modellerne af metal har en cylinder på en bred fod, så den ikke vælter så let. Foroven findes en skålformet krave, hvis diameter er det dobbelte af cylinderens; derved firdobles det areal, som kan opfange regnen. Den regn, som rammer inden for kravens yderkant, samler sig i cylinderen, hvori der findes en kork skive med en lang, men let metalpind, som stikker op gennem en rille i en metalskinne på tværs af kraven. Metalpinden har en skala-inddeling, som viser nedbøren i mm. Når vandet samler sig i cylinderen, presser det korkskiven opad, hvorved metalpinden stikker højere og højere op over skinnen. Regnmålerne af glas eller klar plastic minder meget om slanke vaser med en bred, tragtformet åbning. Målerens sider er mærkede, så at man direkte kan aflæse, hvor megen nedbør der er kommet. Disse regnmålere anbringes i et særligt spyd, som stikkes ned i jorden på det sted, hvor man ønsker måleren placeret. Regnmåleren skal anbringes således, at regnen uhindret kan dryppe ned i den. Regnmåleren kan også bruges til at måle, hvor meget vand havevanderen giver i en vis tid; men i så fald må man anbringe regnmåleren nede ved jordoverfladen. Både vandingsvand og regn måles i mm; 1 mm regn svarer til, at der er faldet 1 liter vand pr. m².