Grantræer angribes ofte og dræbes af rodfordærveren, en svamp, som er næsten umulig at udrydde. Rodfordærver er en svamp (Fomes annosus), som ved rodkontakt mellem en række træer vokser fra syge til sunde træer og ind i roden, der dræbes sammen med resten af træet. Svampen kan optræde i haver, hvor der tidligere har været skov, eller i hegn, hvor der er anvendt hegnspæle, som har været angrebet af svampen. I skovbruget er det vor almindeligste og skadeligste svamp, der koster landet mange penge. Ved roden af de angrebne træer fremkommer svampens frugtlegemer, der minder om fyrsvampes; men er mindre og fladere. De danner kønnede sporer, mens der på stød fra fældede træer dannes ukønnede sporer, som fremkommer uden befrugtning. Begge former for sporer inficerer let stubbe efter nyfældede træer. Svampen vokser herfra ned i roden og smitter senere eventuelle nabotræer, hvorved der fremkommer pletter i skovene, hvor alle træerne er døde, de såkaldte trameteshuller. Når et stykke jord først er smittet, er svampen umulig at udrydde; men angreb kan forebygges ved at behandle de friske skæreflader på stubbene med kvælstofsalte eller en sporeblanding af skimmelsvampen Trichoderma, der forhindrer rodfordærveren i at spire. Der er stor forskel på de forskellige træarters modtagelighed over for svampen, idet rødgran og skovfyr er meget modtagelige, medens tjørn er mindre modtagelig, og lærk, ahorn og lind er forholdsvis modstandsdygtige.