Ajle er husdyrenes urin. Fra stalden løber den ud i en beholder, oftest noget blandet med strøelse og fast gødning. Den indeholder en lang række stoffer, som har betydning for planterne, og benyttes derfor som gødning. Den er især rig på kvælstof, og den lugter stærkt af ammoniak.
Ajleudkørsel i 1955
Ajleudkørsel i 2009
Ajlen udbringes som regel med en særlig ajletønde eller gennem et vandingsanlæg. På mindre arealer kan den spredes med en vandkande. Men pas på, at der ikke kommer for meget på tøjet, for lugten hænger godt i.
Ajlen bør udbringes i køligt og fugtigt vejr, da der ellers vil fordampe en masse ammoniak. Er der planter på arealet, må disse også være fugtige, da de ellers let bliver svedet. I haver bør ajlen udbringes sent efterår eller tidligt om foråret. Er man lidt sent på den om foråret med udbringning af ajle, bør man vande efter med rent vand. Man bør også blande ajlen op med vand i forholdet 1:1, hvis man vil bruge den til småplanter.
--