Sort

Sort (udtales sårt): En varietet opstået i kultur, og som ikke findes vildtvoksende.

Sort kan udover farven sort have flere betydninger.

Sort er ensartet udseende planter af samme art; de afviger dog fra arten ved en eller flere egenskaber, f.eks. blad­form, blomsterfarve, højde eller ud­viklingshastighed. Sorter kan opstå spontant ved en mutation (arvelig æn­dring) hos en enkelt plante; men sorter kan også fremkaldes kunstigt ved krydsbestøvning, ved påvirkning af frugtanlæggene med kemiske stoffer eller ved bestråling. Hvis samtlige indi­vider af en sort stammer fra en enkelt moderplante, kaldes denne gruppe for en klon. Enkelte sorter bevarer deres særpræg ved frøformering (selvbestøv­ning); men de fleste må formeres vege­tativt, f.eks. ved stiklinger.

Sorter navngives udelukkende med kunstnavne, som skrives i enkelt anfør­selstegn. Sortsnavnene kan være per­sonnavne (Rosa hybrida 'Pernille Poul­sen'), stednavne (Rosa hybrida 'Neva­da'), blomsterfarve (Syringa prestoniae 'Coral') eller rene fantasinavne (Chry­santhemum 'Bright Eyes').

Især inden for dyrkning af køkkenurter og sommerblomster opdeler man ofte de enkelte sorter i stammer, som kan afvige fra sorter ved f.eks. at være særlig tidlige eller særlig hårdføre.

Nye sorter

Planternes arvelighedslære blev grund­lagt af Mendel, der opstillede en række love for krydsning af planter. Siden da har planteforædlerne arbejdet hårdt for at skabe nye og brugbare plantesor­ter. Ved at krydse nye arter ind i de eksisterende sorter kan man opnå nye farver, former, størrelsesforhold, tid­lighed eller sildighed, bedre vægtud­bytte og større modstandsdygtighed over for plantesygdomme. Forældre­planterne udvælges efter de ønskede egenskaber. Ved krydsningen fjernes støvdragerne fra moderplanten, og pollen (støvkorn) fra faderplanten fø­res over til støvfanget på moderplanten med f.eks. en pensel. Herefter dækkes blomsten med net eller plastic, så der ikke sker »forurening« med fremmed pollen. De udviklede frø udsås, og afkommet sorteres efter de ønskede egenskaber.

Formering af sorterne

De opståede sorter videreformeres ved frø, stiklinger eller podekviste. Nye æblesorter videreformeres ved pod­ning, og de efterfølgende planter tilhø­rer samme klon med nøjagtig de sam­me arveegenskaber. Der er således ved krydsning oprindelig kun fremkommet en eneste 'Cox's Orange'-plante, som siden er blevet opdelt i mange planter. For plantesorter, der kun kan formeres ved frø, er det ved forædlingsarbejde nødvendigt at etablere konstante arve­forhold, så de givne sortsegenskaber kan fastholdes. Det sker ved tilbage­krydsninger til forældresorten, indtil de ønskede egenskaber er konstante. Det tager mindst 6 generationer og oftest flere. På denne måde ses det, at en frøformeret sort ikke er noget kon­stant, men at man stedse ved udvælgel­se og krydsning må prøve at fastholde så stor en procentdel af de givne sortsegenskaber som muligt. Sorter in­den for selvbestøvende planter som ært, bønne, salat og tomat er dog ofte lige så stabile som klonformerede plan­tesorter.

Forædlingsarbejde er kostbart, og ind­til loven om plantepatenter blev vedta­get, var det umuligt at beskytte resultaterne over for konkurrenter. Undtaget er dog udvikling af de såkaldte »F1-­hybrider«, hvor der anvendes en fast moder- og faderpopulation, som giver afkom med specielt gode egenskaber. Her er der dog ikke tale om en sort, da frøene efter F1-hybriderne ikke har de samme gode egenskaber. Ved at be­nytte særlig indavlede forældresorter kan man opnå en såkaldt krydsnings­heterosis (krydsningsfrodighed), hvor afkommet giver specielt stort udbytte, en egenskab, der dog heller ikke kan overføres til de følgende generationer. Afprøvning og godkendelse af sorter Gennem tiden har der været en række godkendelsesordninger for de forskel­lige plantesorter.

Statens Forsøgsvirksomheds Sorts- og stammeforsøg godkendte efter prøve­dyrkning en sort under et bestemt navn. Et romertal efter stammenavnet angav det antal gange, sort og stamme gennem årene var blevet godkendt. Senere betegnedes de anerkendte sor­ter med et S og årstal. Fællesudvalget for Prøvedyrkning af Køkkenurter gav de prøvedyrkede sorter tilføjelsen p og et årstal efter sortsnavnet.

I dag har Fællesudvalget for Prøve­dyrkning af Køkkenurter til huse i Årslev. De efter prøvedyrkning god­kendte sorter mærkes med et S og årstal for prøvedyrkningen, og resulta­terne offentliggøres i »Meddelelser fra Statens Planteavlsforsøg«, hvor sorter­ne beskrives og gennemsnitsudbyttet sammenlignes.

Udvalget til Bedømmelse af Prydplan­ter har gennem en årrække prøvedyr­ket mange prydplanter og tildelt de prøvedyrkede sorter fra en til tre stjer­ner efter egnethed.

Havebrugscentret, Institut for Land­skabsplanter i Hornum udfører sorts­forsøg inden for buske og træer. Ofte udlægges der forsøgsparceller rundt i landet. Resultatet offentliggøres i »Meddelelser fra Statens Planteavls­forsøg«, hvor f.eks. blomsterrigdom, overvintringsevne, blomstringstids­punkt og farve beskrives. Rosensorter har fået særlige karakterer (værdital). Inden for de seneste år har lovgivnin­gen muliggjort plantepatenter, der medfører, at nye sorter, der patente­res, kun må formeres og sælges på licens fra ejeren af plantesorten. Plan­tepatenter er i dag særlig hyppige in­den for opformeringen af nye jordbær­- og rosensorter.

Se også artiklerne Arvelighedslære, F1-hybrider, Hybrid, Navngivning, Plantekåring, Plantepatent, Proveni­ens og Stamme.

To smukke sorter af sommerfuglebusk, den hvide 'White Profusion' og den violette 'Charming'. Begge er populære hos insekterne.

En variant af sort er »sort arbejde«