Ærteplanternes rødder lever i symbiose med knolddannende kvælstofbakterier.
Symbiose betyder samliv, også i botanikken, hvor ordet betegner et samliv mellem to planteorganismer til begges gavn. De bedste eksempler på plantesymbiose finder man blandt sporeplanterne hos laverne. Et lav er ikke én, men to organismer, en svamp og en alge, der lever sammen i et meget tæt samliv, en symbiose. Der findes mange slags lav'er, flade klippeboende, grenede og hængende træboende eller oprette og jordboende som rensdyrlaverne. Fælles for alle lav'er er, at de indeholder et barklag, hvori de encellede alger ligger, omvokset af svampetrådene (hyferne). Algerne sørger for lavets fotosyntese, mens det er mere uvist, hvor megen gavn algerne har af samlivet. Laver spreder sig på flere måder, bl.a. ved, at svampene i dem danner sporer ligesom alle andre svampe. Disse sporer spirer, hvor deres specielle vækstkrav er opfyldt. Men for at lavet skal kunne udvikle sig ordentligt, er det ikke nok, at de fysiske betingelser som fugtighed, temperatur og surhedsgrad er i orden. Svampen må også »fange« en encellet alge, som den kan leve sammen med. De alger, som indgår i laverne, kan godt leve frit og uafhængigt af en partner; men det kan deres svampepartnere ikke. En lavsvamp uden alger optræder næsten altid som en uformelig klump celletråde; først i samliv med en alge danner svampetrådene et velorganiseret plantelegeme. Ifølge en moderne teori er alle de højere planters grønkorn »efterkommere« af encellede alger, og de skulle oprindelig have levet i symbiose med deres plantepartnere på samme måde, som laverne gør det i dag. Alle grønne planter skulle altså i virkeligheden være en slags dobbeltorganismer, som lever sammen i en meget tæt symbiose.
Lav er et dobbeltvæsen, bestående af en svamp og en alge, som lever i symbiose (samliv).
Grønne planter indgår også tit i symbiose med andre organismer, f.eks. svampe og bakterier. Blandt de ærteblomstrede danner mange arter rodknolde med kvælstofbindende bakterier. Bakterierne binder luftens kvælstof og giver det videre til deres »samlever«, som til gengæld leverer kulhydrat til bakterierne. Derfor behøver sådanne ærteblomster ikke megen kvælstofgødning; de kan tværtimod bruges til jordforbedring, når de plejes ned som grøngødning. Lupin, specielt gul lupin, har således været meget brugt på denne måde, og i ældre tid brugte man kløver i treskiftet jordbrug bl.a. med det formål at gøde jorden. Svamperødder (mykorrhiza) er også resultatet af en symbiose mellem to planter.
Se også artiklerne Kvælstofbakterier, Lav, Renlav og Svamperod.