Tokimbladede

Tomatplanten er en tokimbladet plante, her fotograferet et par dage efter spiringen.

De dækfrøede planter deles i to klasser efter antallet af blade på de helt unge kimplanter. De tokimbladede er plan­ter, hvis kimstængler bærer to blade til forskel fra de enkimbladede, hvis kim­stængler kun bærer et kimblad. Man kan desuden kende de tokimbladede på en hel række andre bygningstræk. Kimblade. I de tokimbladede planters frø kan de næringsstoffer, kimplanten skal bruge under sin allerførste vækst, forekomme på to forskellige måder, enten i form af frøhvide. som ligger i frøet rundt om kimen, eller oplagret i kimens to store kimblade. En mandel er en kim med to store, fedtholdige kimblade, der let skilles fra hinanden. Under spiringen bruger kimplanten den næring, som findes i frøet, og hvis frøet indeholder frøhvide. er det kim­bladenes første opgave at opsuge næ­ringen fra frøhviden. Under kimplan­tens videre vækst folder kimbladene sig helt ud af frøet, bliver grønne og skaffer derefter kimplanten næring ved at udføre fotosyntese, ganske som løvbladene på den voksne plante. Men kimbladene har som regel en anden form end de løvblade. som udvikles senere; bøgens kimblade er således store og hjerteformede med hel rand. Stængel. I modsætning til de enkimbla­dedes er de tokimbladedes stængel ofte stærkt grenet. Desuden kan den vokse i tykkelsen, og derfor er de fleste dækfrøede vedplanter tokimbladede; de kan udvikle tykke, vedagtige stammer.

Blade. Ledningsstrengenes forløb i bladpladen er meget ofte fjerformet hos de tokimbladede; men håndstren­gede bladplader er også hyppige; deri­mod er de buestrengede blade, som er almindelige blandt de enkimbladede, sjældne hos de tokimbladede. Selve bladformen varierer meget; alminde­ligst er nok mere eller mindre ægfor­mede blade som dem, man kender fra æble, pære, blomme og kirsebær. Man­ge tokimbladede dyrkes for de smukke blades skyld.

Blomster. De tokimbladede s blomster består som regel af et grønt bæger og en farvet krone. Antallet af blade i blomsten varierer stærkt, men er ofte deleligt med 5, mens tretalsblomster, der er almindelige hos de enkimblade­de, er sjældne hos de tokimbladede. Blomsterne kan være regelmæssigt el­ler uregelmæssigt opbygget; uregel­mæssige blomster findes f.eks. i ærteblomst-familien, hvor latyrus er et vel­kendt eksempel, og i maskeblomstfa­milien. I flere familier blandt de to­kimbladede danner de små, regelmæs­sige blomster store, iøjnefaldende blomsterstande, f.eks. skærmene hos kæmpebjørneklo og kurvene hos sol­sikke og artiskok.

Se også artiklerne Enkimbladede og Kimplanter.