Plæneklippere

Et udvalg af motorplæneklippere og håndplæneklippere. Plæneklipperen eller græsslåmaskinen er et redskab, ingen haveejer kan und­være. Er plænen ikke større, end at man kan slå den på 1/2 eller 3/4 time, kan man nøjes med en almindelig håndplæ­neklipper af cylindertypen.

Alle håndklippere har lodret roterende knive. På denne type sidder der 4-5 lange, noget vred­ne knive på en vandret aksel, som roterer, når klipperen skubbes fremad med håndkraft. Under de roterende knive sidder en fast, vandret og lige kniv, som de roterende knive glider hen over. Det græs, som kommer i klemme mellem knivene, skæres over. Den højde, græsset ønskes skåret af i, kan indstilles ved hjælp af et par skru­er.

Når årets klippearbejde er afsluttet, renses og smøres alle bevægelige dele på slåmaski­nen.

Drejer det sig imidlertid om større plæner, kan man overveje at anskaffe en plæneklipper, som drives af en el- ­eller benzinmotor. De elektriske klip­pere får deres kraft fra et batteri eller fra en ledning, som tilsluttes lysnettet. Til de batteridrevne klippere anvendes et 12 volts batteri af den slags, som sidder i en bil. Batteriet gør klipperen temmelig tung; men der er dog stadig fuld bevægelsesfrihed. Batteriet kræ­ver opladning efter hver plæneklip­ning; ellers risikerer man pludselig at holde i havens fjerneste hjørne med et tømt batteri. Problemet med den store vægt og opladningen af batteri undgår man ved at anskaffe en plæneklipper, som får strøm fra et kabel til en stikkontakt. Til gengæld får man kab­let at holde styr på; man skal hele tiden passe på, at man ikke træder i det, ikke får det viklet rundt om træer og buske og ikke kommer til at klippe det over med kortslutning til følge. Til gengæld støjer de elektrisk drevne plæneklippe­re ikke mere end de hånddrevne.

Man kan også få plæneklippere, der drives af en lille benzinmotor, som regel en totaktsmotor. Her må man ­og naboerne! - finde sig i, at motoren støjer og at den oser. Til meget store plæner kan man få specielle græsslåma­skiner, på hvilke man kan sidde ned under klipningen. Der findes også cy­linderklippere til at koble bag efter almindelige traktorer.

Skal der slås græs på en ikke helt jævn flade, eller har man kun lejlighed til at slå græsset i ny og næ, som det er tilfældet på mange fritidsgrunde, bør man overveje at anskaffe en rotorklip­per. Rotorklipperen har en vandret roterende, dobbeltsidig kniv eller en plade med skarpe hjørner og drives af en motor. Knivene eller pladen roterer hurtigt og hugger græs, ukrudtsstæng­ler og smågrene over.

De skærende dele på en rotorklipper skal jævnlig slibes og rettes op eller udskiftes. Rotorklipperen flår græsset over i stedet for at afklippe det, og resultatet bliver ofte, at det slåede areal får et kedeligt gult skær. Mens cylinderklipperen efterlader det afklip­pede græs i et jævnt lag bag sig, efterlader rotorklipperen det oftest i striber og klumper. Klumperne vil, hvis de ikke fjernes hurtigt, efterlade halvvisne striber, som ikke pynter. De fleste rotorklippere kører på hjul; men der findes typer, som bæres oppe af en luftstrøm fra motoren. Til alle typer plæneklippere kan der fås forskellige modeller af skuffer eller poser til op­samling af det afklippede eller afhug­gede græs.

I visse tilfælde kan en såkaldt »græs­æder« eller »piskeris« anbefales. Græsæderen har en roterende plade eller dåse, hvorfra der rager nogle tråde eller wire-ender ud. Disse wire­stumper hugger ved deres hurtige rota­tion græs og andre bløde plantedele over, og med det lange skaft kan man nå langt ind under træer og buske, hvor de andre typer plæneklippere må give op.

Se også artiklen Græsplæner.