En blomst, der indeholder både frugtbare støvblade og frugtbare frugtblade
og funktionelt er både hanlig og hunlig, kaldes tvekønnet. De fleste tvekønnede blomster er udstyret med en form for beskyttelse mod selvbestøvning; de hanlige dele i blomsten kan f.eks. modnes på et andet tidspunkt end de hunlige. Normalt er det ingen fordel for en planteart, at dens blomster hestøver sig selv, fordi udvekslingen af arveanlæg mellem individerne i så fald mindskes og uheldige arvelige egenskaber lettere kan komme til udtryk. Undertiden kan det dog være en fordel for planterne, at deres tvekønnede blomster kan bestøve sig selv, f.eks. hos arter, hvis udbredelsesområde omfatter både gode og dårlige voksesteder. Det kan forekomme, at planter i den sydlige del af udbredelsesområdet er selvsterile og ude af stand til at bestøve sig selv, mens de i den nordligere, mere ugunstige del af udbredelsesområdet næsten udelukkende formerer sig ved selvbestøvning, i enkelte tilfælde endda helt uden bestøvning. Visse tvekønnede blomster er direkte indrettet på selvbestøvning og åbner sig aldrig; de kaldes kleistogame og findes bl.a. hos skovsyre.
Tvekønnede blomster, der ikke kan sætte frugt ved selvbestøvning. er velkendte i havebruget. Kirsebær er således selvsterile, og man må sørge for at plante mere end et træ, hvis man ønsker en god frugtsætning.
Se også artiklerne Bestøvning, Enkønnet, Kleistogami og Selvbestøvning.