Udløbere af den kendte stueplante væddeløber (Chlorophytum comosum). De bliver længe siddende på moderplanten og kan næsten omdanne denne til en slags hængeplante.
En overjordisk stængel hvorpå der dannes yngleplanter, som kan sætte rødder,
når de kommer i kontakt med jorden.
Udløbere er tynde, vandrette overjordiske eller underjordiske stængler med usædvanlig lange stængelled. De vokser hurtigt og danner mange birødder, så selv- hvis de knækker, kan de let udvikle sig til nye, oprette planter. Udløberne hjælper planten til at sprede sig, ofte over meget store områder. Efterhånden som udløberne knækker og mister forbindelsen med moderplanten og med hinanden, kan det se ud, som om området var dækket af mange selvstændige planter; men i virkeligheden er der kun tale om et enkelt individ. Hvid anemone spreder sig således ved udløbere, og det er grunden til, at man tit kan se tydelige mosaikker i skovbunden: et sted er alle anemonerne rosa, et andet sted er de meget store. Det ser ud, som om der var hundrede af ganske ensartede individer med samme særpræg; men i virkeligheden er der som regel kun tale om nogle få, meget vidt udbredte individer. Også jordbær har udløbere, nemlig de overjordiske rodslående skud, som man benytter sig af ved formeringen af jordbærplanterne. Kvik og skvalderkål har underjordiske udløbere, mens udløberne hos den store tvebo nælde skiftevis spreder sig over og under jorden.
Hos nytteplanter som jordbær og hindbær er udløberne en fordel, fordi de gør det let at formere planterne; men det er til gengæld også udløberne, der bevirker, at skvalderkål, tvebo nælde og kvik er blandt vore allermest besværlige ukrudtsplanter. Søger man at bekæmpe disse planter ved gravning og kultivering, opnår man lige det modsatte, nemlig at knække og sprede deres udløbere, og næsten hver eneste lille stump udløber er i stand til at udvikle sig til en ny plante. Derfor må man enten møjsommeligt fjerne alle udløberne ved håndkraft eller slå planterne ihjel ved hele vækstsæsonen igennem at afslå den grønne top.
Udløbere af jordbær anvendes til vegetativ formering af planten.
Hos en del arter dannes der knolde med forråd svæv på udløberne, såkaldte udløberknolde. Kartofler og jordskokker er udløberknolde, og øjnene på kartoffelen er knopper, der kan udvikle sig til nye, opretvoksende skud; det er det, der sker, når læggekartofler spirer. Næringen i udløberknoldene bruges af den nye plante under dennes tidligste vækst.
Se også artiklerne Aflægning, Jordbær, Kartoffel.