- Skadedyr for kaktus og sukkulenter

Uldlus er nogle af de mest vedhol­dende skade­dyr på kaktus og sukkulen­ter.

Kaktus og sukkulenter kan ligesom de fleste andre plan­ter, der dyrkes under intensive betingelser, blive angre­bet af en lang række skadedyr. Deres ret hårde væv mindsker risikoen en anelse, men regelmæssig overvåg­ning er nødvendig for at undgå problemer.

ULDLUS

Det værste og mest vedholdende problem er uden tvivl uldlus. De ligner nærmest små bænkebidere med et hvidt, uldent voksagtigt dække, der beskytter dyrene.

Hvor de fleste andre skadedyr kan beskadige planter, er dette dyr i stand til at dræbe selv store eksemplarer meget hurtigt. Der er flere grunde til, at uldlus er særligt farlige. De formerer sig meget hurtigt og kommer derfor meget hurtigt op på store antal, samtidig med at de også hurtigt bliver resistente over for bekæmpelsesmid­ler. De ser ud til at kunne ligge i dvale på dødt materia­le i betragtelige perioder og derefter vågne op, når betingelserne bliver gunstige. Deres voksdække gør det svært at ramme dem med sprøjtegifte. Desuden er der mange forskellige arter af uldlus. som alle sammen har lidt forskellige karakteristika og vaner, hvilket yderligere forværrer problemet.

Bekæmpelse

Systemiske insektmidler Den normale måde at be­kæmpe uldlus på er at bruge en systemisk insekt­gift, som regel baseret på en organisk fosforforbin­delse. Disse forbindelser kan være meget effektive, men mange stammer af uldlus har opbygget en vis resistens mod dem, og det kan være nødvendigt at bruge mere end en type for at lave en effektiv bekæmpelse. Det er imidlertid blevet sværere, eftersom nogle af de mest effektive typer ikke længere findes på markedet, da det er for kostbart at gennemføre de omfattende forsøg, der skal til, før midlerne kan godkendes. På grund af denne store variation i hvad der er tilgængeligt på forskellige markeder, er det ikke muligt at anbefale specifikke kemikalier. Man må selv undersøge, hvad der kan fås lokalt.

Afvaskning

For nogle planters vedkommende er det muligt at skylle uldlusene væk med en stråle vand, måske tilsat et afspændingsmiddel. Ved små angreb er det muligt at mase eller på anden måde fysisk fjerne lusene, som ligner små uldne totter.

Nogle avlere bruger metylalkohol eller en anden alkoholform til at duppe på dyrene. Det fjerner deres voksdække og dræber dem. Der er imidlertid fare for at skade selve planterne, hvis man bruger alkohol.

Nikotinopløsning

Et gammelt gartnerråd var at samle cigaretskod og ud­bløde dem i vand. Den nikotinholdige væske blev brugt til at dræbe uldlusene. Den slags hjemmelavede midler er nu ulovlige i mange lande og medfører også faren for at overføre tobaksmosaikvirus til særligt følsomme planter.

Biologisk bekæmpelse

Biologiske kontrolmetoder er et populært alternativ til brugen af insektgifte. Disse metoder bruges ofte med held i kommerciel skala og kan med lige så godt resultat anvendes i små private samlinger.

I almindelig handel fås flere af uldlusenes fjender, bl.a. guldøjer og arter af

Cryptolaemus, som er be­slægtet med mariehøns. De er begge to også gode til at kontrollere andre uldlusebeslægtede skade­dyr såsom mellus og blad­lus. Hvis man har et virke­ligt alvorligt angreb af uld­lus, er de absolut værd at overveje.

Problemerne ved bio­logisk bekæmpelse er dog blandt andet, at man så ikke kan bruge sprøjte­midler til nogle af de andre mulige skadedyr.

Enkelte af skadedyrene må altid være til stede, ellers vil rovdyrene sulte eller vandre andre steder hen. For at kunne trives skal mange af rovdyrene have noget højere tem­peraturer, end man plejer at have i amatørers kak­tus- og sukkulentdriv­huse.

Forebyggelse

Det er nem­mere at holde uldlus ude af en samling af kaktus og sukkulenter, end det er at bekæmpe dem, når de først er kommet ind. Det er derfor en god ide at sætte nye planter i karan­tæne for at sikre, at de ikke indfører skadedyr. Hvis der dukker uldlus op, er det afgørende at tage sig af dem med det samme, før de har haft en chance for at formere sig. God hy­giejne er vigtig, da uldlus elsker at gemme sig under døde blade eller blomster og andre steder, hvor man ikke kan komme til med sine insektmidler.

Rodangreb

En bestemt art af uldlus angriber rødder­ne på kaktus. De ses som hvide pletter på rødderne, når man omplanter en plante. Hvis en plante pludselig bliver syg uden grund og ikke vokser, bør den tages ud af potten, og rødderne bør undersøges. Hvis man finder uldlus. vaskes al jorden og lusene af med en vandstråle, kak­tussen lægges til tørre og plantes i ny frisk jord.

Skader på en kaktus forår­saget af røde spindemider.

SPINDEMIDER

Spindemider er generelt et mindre problem end uldlus. Disse dyr er ikke beslægtet med edderkopper (man må ikke forveksle dem med nogle af de væsentlige større rødlige edderkopper, man kan se på stenmure og som er helt uskadelige for planterne). De er faktisk saftsugende, rødlig-orange mider. Det værste er, at miderne er meget små, ja næsten usynlige, så medmindre man har usædvanligt gode øjne, kan skaderne være det første, man ser. De viser sig normalt som grå eller sølvskinnende blade på topskuddet.

Følsomme planter

Det er kun en mindre del af kaktus og sukkulenter der er udsat for spindemi­derne. Blandt kaktus er det rebutiaer, lobiviaer og coryphantaer, der oftest bliver angrebet, men det kan også indimellem gå ud over melocactus, sulco­rebutiaer, nogle vortekak­tus og nogle af de mindre mexicanske kugleformede kaktus såsom Lophophora, Tubinicarpus og Pelecyphora.

Nogle af middagsblorn­sterne, for eksempel fauca­riaer, er også udsat for an­greb af spindemider. Vi tror, at det må dreje sig om en anden art, da mi­derne er sorte i stedet for røde, som dem man finder på kaktus. Skaderne og den anbefalede behand­ling er imidlertid den samme.

Visse arter af slyngende sukkulenter er også meget udsat for lignende mide­angreb på bladene af deres nyvækst. Det er igen med sikkerhed ikke den samme mideart, som gør skade på kaktus, og den er sikkert også forskellig fra den, der angriber middagsblom­ster.

Forebyggelse og bekæmpelse

Spindemider trives bedst i varm, tør, stillestående luft. Vi har opdaget, at en mere fugtig atmosfære i sig selv ikke er nok til at forhindre nye angreb, men hvis den kombineres med hyppige overbrusninger i dagtimerne, svækkes an­grebet. En stadig brug af kemikalier kan dræbe skadedyrene (undersøg selv, hvad der er tilgængeligt i det lokale havecenter). men biologisk bekæmpel­se (spinderovmiden) er absolut det mest effektive.

Vi anbefaler, at man er særligt på udkig efter dette skadedyr, hvis man har en thuja-hæk i nærheden, som kan være hjemsted for skadedyret om vinteren.

Skjoldlus på en palmelilje.

SKJOLDLUS

Dette skadedyr, der lever af plantesaft, er brunt eller gråbrunt i farven. Det ses oftest på agaver og figen­kaktus.

Bekæmpelse

Direkte sprøjtning med insektmidler er ikke sær­ligt effektivt, eftersom dyret har et hårdt, uigen­nemtrængeligt skjold. Et systemisk insektmiddel, som skadedyrene kan suge ud af planterne, vil være mere effektivt. Somme­tider kan det nemmeste og mest effektive være at fjer­ne dem med håndkraft.

TRIPS

Trips er et nyt skadedyr på kaktus og sukkulenter. Disse små, hurtige insek­ter varierer i farven fra citrongul til mørkt gul­brun. De ses ofte i blom­sterne, hvor de kan øde­lægge blomsternes facon og gøre dem sterile, men de gør ikke egentlig skade på planten.

Bekæmpelse

De bekæmpes bedst med trips-rovmiden, som bl.a. kan købes fra postordrefir­maer.

SNEGLE

Disse bløddyr kan være et problem, specielt på de mere kødfulde sukkulen­ter.

Forebyggelse og bekæmpelse Drivhushygiejne er vigtig. Husk at det er langt nem­mere at finde sneglene om natten, når de er aktive. De lokkes til med f.eks. agurkeskiver, samles sam­men og smides udenfor.

MYRER

Myrer gør ikke egentlig skade på planterne, men kan indføre uldlus eller andre bladlus. I ekstreme tilfælde kan deres bobyg­ningsaktivitet ødelægge rødderne.

Bekæmpelse

Om nødvendigt kan man bruge et insektmiddel i pulverform.

BLADSKÆRERBIER

Disse enlige, hårede bier er sorte eller metalblå, grønne eller violette. De har været et irriterende skadedyr i vores drivhuse i mange år. I pottejorden udgraver de deres bo, hvori de lægger æg i om­hyggeligt konstruerede cel­ler. Det kan give to proble­mer. For det første kan de blade, bierne slæber ned i boet, forårsage råd i rød­derne, og for det andet, hvis den store pælerod kommer i vejen, er bierne fuldt ud i stand til at bore et stort hul lige igennem den. Bladskærerbier er sær­ligt glade for hængende kurve, som giver dem et attraktivt varmt sted til de­res æglægningsaktiviteter.

Bekæmpelse

Den eneste måde er at omplante planterne og fjerne de bladforede celler, så snart man opdager akti­viteten.

SVAMPEMYG

Disse små myg, der er sodgrå til sorte i farven, producerer larver, som kan give problemer. De små hvide larver er sjældent en fare for større planter, men de kan gøre alvorlig skade på rødderne af meget unge frøplanter. Dette skadedyr er næsten udelukkende et problem i forbindelse med tørveba­serede muldblandinger.

Bekæmpelse

Gule klæbrige fangplader er meget effektive til at fange de voksne fluer og dermed bryde ynglecyklus.

RUNDORME ELLER NEMATODER

Rundorme er mikroskopi­ske, gennemsigtige orme­lignende væsener. Disse skadedyr ser ud til især at være begrænset til relativt varme områder, og vi har heldigvis aldrig set dem. Dyrene er årsag til store cystelignende udvækster på rødderne, som hæm­mer planternes vækst.

Bekæmpelse

Normale insektmidler er ikke særligt effektive. Den normale anbefalede frem­gangsmåde er at anbringe planterne i vand ved 50°C i 15-20 minutter. Effektive kemiske midler er kun tilgængelige for kommercielle avlere.

VIKLERLARVER

Disse larver er af og til et problem for bladrige suk­kulenter eller middags­blomster.

Hvis nogle af bladene tilsyneladende er klistret sammen af en kokon, vil man finde en lille larve i færd med at spise bladene, hvis man åbner dem.

Bekæmpelse

Det er nok at fjerne dem med håndkraft.

SNUDEBILLER

Snudebiller er langsom­me, sorte biller, der er lige under 1 cm lange, med lysebrune pletter på vin­gerne. Disse skadedyr kan angribe en begrænset ræk­ke sukkulente slægter. Echeveriaer er de mest ud­satte, og af og til aeoni­umer. Det første tegn er som regel knækkede stængler.

Bekæmpelse

Hvis stænglen er hul med larver indeni, skæres stænglen tilbage til et sundt område, og derefter behandles planten som en stikling, der plantes i ren, frisk jord. Det inficerede plantemateriale brændes.

Bladlus, der her ses på en sukkulent med blade, angriber nor­malt kun blomster­standene på visse planter.

BLADLUS

Bladlus er normalt ikke noget problem på kaktus og sukkulenter, selvom vi har set dem på blomsterstandene af aloer og haworthiaer.

Bekæmpelse

De normale kemiske sprøjtemidler er effektive, eller man kan simpelthen fjerne og ødelægge blom­sterstandene.

Mellus, også kaldet hvide fluer

Mellus lader de fleste kak­tus og sukkulenter være i fred, men vi har haft be­sværlige udbrud på blad­rige slyngende sukkulenter eller sukkulente pelargo­nier.

Bekæmpelse

De gængse sprøjtemidler plejer at hjælpe. Gule klæbefælder kan fange mange mellus, men biolo­gisk bekæmpelse (snylte­hvepsen Encarsia formosa) er nok den allerbedste mulighed.

--