Aloe plicatilis, en usædvanlig aloe fra Sydafrika, som til sidst vil danne en lille busk.
KAMFORMEDE PLANTER
Denne type opstår, når en plantes vækstpunkter deler sig flere gange og danner en kontinuert vækstlinje i stedet for det mere almindelige enkelte punkt. Den slags »heksekoste« findes i flere forskellige plantefamilier, men de er ret almindelige blandt kaktus og nogle af de andre sukkulente plantegrupper.
Efterhånden som væksten breder sig, dannes en sammenfiltret masse. Nogle samlere specialiserer sig i disse typer og bruger tiden på at lede efter nye sjældne former. Mange af arterne har en tendens til at skubbe enderne af den vifte af ny vækst, der dannes, ned i jorden. Det gør planten mere følsom over for råd. Det er derfor ikke ualmindeligt, at disse bliver podet på en højere kaktus for at holde vækstpunkterne væk fra den fugtige jord.
Det er usikkert, hvad det er, der får denne vækstform til at vise sig i første omgang. Det er formentlig ikke en nedarvet egenskab, og sådanne planter bliver normalt også formeret vegetativt, enten ved stiklinger eller ved podning. Kamformede planter er som regel ikke meget for at blomstre. Af og til kan der dog udvikles kamformede blomster.
Opuntia chlorotica på sit naturlige voksested, Sonora-ørkenen.
MONSTRØSE PLANTER
Disse planter er i en vis udstrækning beslægtet med de kamformede planter, men i dette tilfælde adskilles vækstpunkterne, før de deles igen. Det resulterer i en plante med mange enkelte vækstpunkter. Denne form findes især i nogle Cereus-arter. En anden variant over dette tema findes hos nogle Opuntia-arter, hvor hver areole danner et skud, hvilket resulterer i et mylder af små sideskud. Der sker andre nedbrydninger af ribbe- og tornearrangementet i planter som den monstrøse form af Lophocereus schottii, som næsten helt mangler torne.
--