En Espostoa mekmostele, som fremviser den tætte hvide uld, der i dens naturlige vokseområder er en beskyttelse mod temperaturekstremer.
Disse planter stammer fra Andesbjergene i Peru, og de er yderst tiltalende planter. De fleste arter er dækket med en tæt, hvid uld, og selvom de til sidst bliver ret store, vokser de ikke særligt hurtigt og er derfor populære som dyrkede. I naturen vokser de i meget klippefyldt jord på siderne af ret stejle dale, men de er tilpasningsdygtige, og ser ud til at vokse godt i enhver veldrænet jord. De er ret kuldetolerante, men bør holdes frostfrie af sikkerhedsgrunde.
Ligesom med mange af de øvrige planter i Andesbjergene har hver dal sin egen bestand, som afviger en smule fra nærliggende dales, og som har fået et andet artsnavn, selvom forskellene er ret marginale. Espostoa lanata er det ældste navn for den store art, som til sidst vil blive 2,5 - 2,75 m høj, med ret kraftige torne og meget uld. Espostoa melanostele, der sjældent overstiger 1 meter i højden, har en tættere hvid uld. De fleste former er dog ikke så kraftigt tornede.
Når planterne når blomstringsstørrelse, producerer de et særligt omdannet område på den ene side af stænglen i spidsen. Areolerne i dette område udvikler store mængder uld og børster og vil til sidst blomstre. Denne struktur kaldes et cephalium. Planterne skal have en betragtelig alder, før de når til dette stadium, og betingelserne skal være ideelle. Blomstrende planter er derfor ikke noget, man ser ret tit under dyrkede forhold. Man regner med, at en af faktorerne, som forsinker produktionen af dette cephalium under dyrkede forhold, er forskellen mellem sommerens og vinterens daglængder på nordlige breddegrader.
De planter, som tidligere blev inkluderet i Thrixanthocereus, bliver nu generelt inkluderet i denne slægt. De kommer fra et område lidt længere mod nord i Peru, og de er ikke helt så kuldetolerante, men er ellers ret nemme at dyrke. De danner deres cephalium ved en lidt mindre størrelse end den førnævnte art. Espostoa senilis har helt hvide pigge, mens Espostoa blossfeldiorum har grå og sorte.
--