Navnet kommer af det græske agavos = beundringsværdig, fortræffelig, og hentyder til planter, der er i blomst. Agaveslægten rummer omkring 50 forskellige arter. Bladene er samlet i rosetter, der for de største arters vedkommende kan blive op til 2-3 m i diameter, når de står på deres naturlige voksesteder i Amerika.
Blomsterne fremkommer i aks, der bliver flere meter høje. Blomsterne fremkommer i hjemlandet når planten er 5-8 år gammel, men under vore forhold sker blomstring sjældent, og planten dør hyppigt efter blomstring. Allerede i 1561 fandtes Agave i Europa, og den vokser nu i Middelhavslandene.
Fra venstre til højre ses Agave victoriae-reginae, Agave echinoides, Agave filifera og Agave potatorum.
Agave americana 'Marginata' ses såvel i potte som voksende på friland mange steder ved Middelhavet.
Arter: Agave americana er den almindeligste art. Den har brede, grønne, i
ung tilstand blåduggede, blade med kraftige torne. Man ser hyppigst varieteterne Agave americana 'Alba' og Agave americana 'Medio picta' i kultur. Agave americana 'Alba' har hvide striber langs bladranden.
Agave americana 'Medio picta' har en hvid stribe i midten af bladet.
Agave filifera filamentosa har ikke torne langs bladranden, som i stedet er trævlet op i lange taver. Bladene er stift udstående.
Agave potatorum verschaffeltii har brede, lancetformede blade, der er blågrønne og stærkt tornede.
Lille udsnit af Agave americana i blomst, set tæt på.
Agave stricta har meget smalle, spidse blade, som bliver op til 45 cm. Når planten har blomstret, dør den ikke, men rosetten deler sig.
Agave victoriae-reginae har 10-15 cm lange, grønne blade med hvide striber på kanterne og hvor bladene har ligget fast til hinanden. Den frøformeres, da den ikke sætter sideskud.
Pasning: Agaver er ikke vanskelige at passe. De kan gro i mange jordtyper,
men foretrækker en næringsrig jordblanding med sphagnum, ler og sand, f.eks. enhedsjord. Om sommeren kræver de meget vand, mens de bør vandes sparsomt om vinteren, hvor de helst skal holdes ved en temperatur på 3-10°C.
Formering: Formeringen foregår hyppigst ved stikning af sideskud, også fordi det hurtigere giver store planter. Frøformering finder sted, når det drejer sig om arter, der ikke giver sideskud, men frøformerede planter vokser meget langsomt til.
Skadedyr: Agave angribes temmelig let af skjoldlus (Coccidae).
Tips: Agave er en sukkulent (saftplante), hvis celler kan oplagre store vandmængder til brug i tørkeperioder.
--