De fleste samlere begynder med simpelthen at anbringe planterne indendørs. Det kan være en udmærket dyrkningsmetode.
PLANTER TIL INDENDØRS DYRKNING
Nogle af plantegrupperne egner sig særligt godt til indendørs dyrkning. De kan endda vokse bedre der, end de gør i et drivhus. De epifytiske kaktus er et godt eksempel på dette, og det samme er voksblomst, hjerteranke og bajonetplante. Mange andre planter kan vokse lige så godt under disse betingelser som i et drivhus. Det gælder planter af slægten Rebutia, Notocactus, Gymnocalycium, nogle vortekaktus, aloeer, vorteblad, ordensstjerner og nogle arter af tykblad. Nogle af de meget bladrige vortemælk-arter trives også fint indendørs. I lande, hvor vintrene er meget strenge, er der måske ingen andre muligheder end at dyrke planterne indendørs. I Østeuropa bruger mange samlere for eksempel kun deres drivhuse om sommeren, fordi brændsel til opvarmning af drivhuse er meget dyrt eller umuligt at skaffe. Om vinteren fjerner de deres planter fra potterne og opbevarer dem indsvøbt i avispapir i en kølig, mørk kælder. Denne teknik er overraskende succesfuld. Nogle planter, f.eks. figenkaktus, holder man bedst i drivhus på grund af problemerne med deres glochidier og store torne.
Kunstig belysning
Kunstig belysning gør det muligt at dyrke næsten alle sukkulente planter indendørs, med nogle af de højere arter som en mulig undtagelse, fordi de er svære at få plads til og belyse ordentligt. En grundig gennemgang af kunstig belysning til planter ville formentlig fylde en bog i sig selv, men nogle få grundlæggende behov skal nævnes her. Planter bruger lys i bestemte frekvenser eller »farver«, og det skal den kunstige belysning kunne levere.
Wolfram-lamper De almindelige glødelamper udsender ikke ret meget lys af den rigtige frekvens, og de er mere eller mindre ubrugelige set fra plantens synspunkt.
Lysstofrør De mest almindeligt brugte lyskilder til planter er lysstofrør. Der findes mange forskellige typer, men nogle af dem er blevet specielt designet til at udsende de rigtige farver til planter. De er for det meste blevet udviklet til akvarier, men de er også de bedste til sukkulenter. De er ret billige at bruge, men det er vigtigt at huske, at det fluorescerende materiale på indersiden af glasrøret begynder at henfalde efter omkring seks måneders brug, så rørene skal udskiftes regelmæssigt.
For at få tilstrækkelig med lys til sukkulente planter bruges tætsiddende rør. Det hjælper at have gode reflektorer, så mest muligt af lyset rettes mod planterne. Hold øje med den varme, som lysstofarmaturet producerer, så temperaturen ikke bliver for høj for planterne. Hvis lysstofrørene styres af en timer til at kontrollere daglængden i stedet for at blive styret manuelt, kan det være nødvendigt med en speciel afbryder, da lysstofrørene skaber en strømbølge, når de bliver tændt.
Advarsel: Husk at kombinationen af vand og elektricitet kan være livsfarlig. Hvis man er i tvivl om, hvad det drejer sig om, må man tilkalde en professionel elektriker.
Halogenlamper
Man kan også bruge halogenlamper, som ofte anvendes i kommercielle drivhuse til planter der skal bruge ekstra dagslystimer. Kommercielle avlere foretrækker dem, fordi de producerer meget mere lys for den samme mængde energi. Ulemperne er, at det udstyr, der kræves for at bruge dem, er dyrt, og det samme er pærerne. Hvis man overvejer en større opstilling, kan de dog være værd at se nærmere på.
Dårlig belysning resulterer i bleg, udtrukken vækst, svage torne og manglende blomster.
Vanding
I det store hele har indendørs miljøer en tendens til at være varmere og mere tørre end drivhuse og vinterhaver. Resultatet er, at planterne som regel har brug for lidt ekstra vanding om vinteren for at holde sig i gang, specielt i rum med centralvarme.
--