Crassula er afledt af latin crassus = tyk og henviser til planternes kødede blade. Slægten omfatter omkring 300 arter og varieteter, som alle stammer fra det sydlige Afrika eller Madagaskar. Der er stor forskel på arternes vækst; nogle er tætte og kun få cm høje, mens andre ligner træer og bliver meterhøje; fælles er de tykke, saftholdige blade, der gør, at planterne tåler sol og tørke og derfor i reglen egner sig godt som stueplante. Tykblad og andre saftplanter trives bedst i et sydvindue.
Pleje: Tykblad trives bedst i en sandblandet pottejord, der skal være velgødet og veldrænet, dvs. med potteskår eller trækul i bunden. Om sommeren tilføres vand med lidt flydende gødning, 3 g gødning i en liter vand hver 4. uge, når jorden er ved at tørre ud; om vinteren vandes der meget sparsomt. Tykblad tåler megen sol; men om vinteren må de gerne stå ret køligt, dog ikke under 8°C. Helt tørt, ingen gødning. De omplantes bedst i marts.
Tykblad er saftplanter eller sukkulenter med tykke, saftige stængler og blade. Alle arter er nemme stueplanter. Her ses Crassula schmidrii med holdbare, røde blomster.
Formering: Tykblad formeres ved stængel- eller bladstiklinger, der skæres forår eller tidlig sommer. For at forebygge overførsel af smitte lader man sårfladerne tørre et par timer, før man sætter stiklingerne i jorden.
Arter:
Crassula arborescens minder i væksten om paradistræ med en tyk, kødet stamme, der kan blive op mod 1 m høj. De smukke, ovale, blågrå blade er røde i kanten og undertiden prikkede. Der findes en varietet med spidse, blågrå blade og rosa blomster, formentlig en krydsning mellem Crassula arborescens og Crassula portulacea.
Crassula falcata, se artiklen Propelplante.
Crassula lactea, hvid krassula , har en bred vækst med korte, buede skud og friskgrønne blade; blomsterne er hvide og fremkommer i stor mængde om vinteren.
Crassula lycopodioides, se artiklen Lynlås.
Crassula perfoliata kan minde om Crassula falcata, idet de lange, tykke, kølleformede blade sidder parvis modsat; men den er højere og slankere i væksten. Blomsterne er skarlagenrøde; men der findes en varietet med hvide blomster.
Crassula perjorata er en nydelig lille hængeplante med liggende-opstigende stængler, tæt besat med tykke blade, som i virkeligheden sidder parvis modsat, skønt det ser ud, som om de er gennemboret af den ret tynde stængel.
Crassula portulacea, se artiklen Paradistræ.
Crassula rupestris har samme vækst som Crassula perforata med de små, buttede blade siddende på stænglerne som mønter trukket på snor; man kalder den da også »kinesiske penge«. Blomstrer i april-maj med hvidgule blomster.
Crassula schmidtii bliver kun 5-10 cm høj; men den kan blomstre i månedsvis med små røde blomster. Bladene er 3- 4 cm lange, smalle og spidse, på oversiden grønne, på undersiden rødlige. Almindelig stueplante, velegnet til sammenplantninger. Den er krydset med Crassula picturata, hvorved man har fået hybrider med en endnu lavere vækst, men med større blade med smukke tegninger.
Crassula turrita minder om propelplante, men har rødlige, smukt opadbuede blade og en mere elegant, opadstræbende vækst.