Logo

Coryphantha

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 Coryphantha

Denne gruppe af for det meste ret små kugleforme­de kaktus kommer fra det nordlige Mexico og sydlige USA. De er ikke specielt vanskelige at dyrke, selv­om man for at få de bedste resultater skal have dem på meget solbeskinnede og lyse steder. De er derfor nok ikke velegnede til in­dendørs dyrkning. De fle­ste arter har kraftige torne, og de er ret tiltalende, selv når de ikke blomstrer. Ho­vedparten har gule blom­ster, som sidder i toppen af planten midt på som­meren. Nogle få har lyse­røde blomster. Nogle arter forbliver ugrenede og bli­ver ikke mere end 5-7,5 cm i diameter. Andre danner derimod aflæggere og producerer klynger med et stort antal stængler. Et af de karakteristiske træk ved slægten er, at tornene og areolerne sidder i spidsen af adskilte vorter, som ikke danner ribber. Blomsterne udvikles fra en fure i top­pen af vorten, som er for­bundet med areolen.

En af de mest almindeli­ge arter, som også er nem­mest at dyrke, er Coryphantha bumamma (foto øverst og nederst). Den har brede skinnende mørkegrønne tuberkler og klart gule blomster, der er omkring 5 cm i diameter. Den kan med alderen danne ret sto­re klynger. De mindre ar­ter, som Coryphantha radians, har et tæt dække af gule radial­torne, og de laver sjældent aflæggere. Blomsten er også her gul.

Nogle arter, såsom Coryphantha erecta, danner klynger af mere aflange stængler. Denne art blomstrer noget mere modvilligt, da den kræver meget solrige vækstbetingelser. Der er nogle få sjældnere arter, såsom Coryphantha macrorneris og Coryphantha scheeri, som er lidt sværere at dyrke. De skal vandes mere omhyggeligt og skal måske bruge lidt humus i jorden.

 

 

--

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.360 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her