Bjørnekloen stammer fra Kaukasus, og den kom til Danmark omkring 1870.
Bjørnekloen er bygget op af 50 til 150 små-skærme, og den kan blive fire meter høj. Den spreder sig voldsomt og ukontrollabelt for eksempel langs vores vandløb, og der hvor den skygger, kan der ikke vokse andet. I 2006 trådte en bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpe-bjørnekloen i kraft. Så man gør, hvad man kan for at holde den nede.
Bjørnekloens saft er giftig, for i saften er der furocoumarin, og det kan give det fænomen, der hedder fotodermatitis. Det vil sige, at saften fra bjørnekloen kan give noget, der minder om brandsår og et eksemagtig udslet i huden, hvis du får saften på huden og solen samtidig skinner. Begge faktorer skal være til stede.
Behandling
Førstehjælpen er, at du hurtigt vasker giften af med vand og sæbe. Hudcellerne dør, når de påvirkes af bjørnekloens gift, og det kan tage et halvt år før, huden ser normal ud igen. Behandling med creme kan også komme på tale. Stauden "Moses´ brændende busk" - eller Diktam som den også hedder - kan give det samme udslæt, og behandlingen er den samme.