Adams guldregn er fremkommet ved podning af purpur-gyvel (Cytisus purpurea) på en frøplante af almindelig guldregn (Labumum anagyroides). I 1828 kom der i Adams planteskole ved Paris et skud, som af vækst var guldregnens, men blomsterne sad som hos gyvelen, og farven var smudsig-rød, ikke purpur eller gul.
Senere undersøgelser viste, at skuddet var dannet af guldregnen med et overtræk, en »vævkappe« af gyvelen. Den slags blandinger kaldes for podningskimærer.
På ældre planter kan guldregnen bryde igennem gyvelkappen, så der kommer skud med guldregnens blomsterklaser og farve. Til gengæld kan gyvelen også tage sin frihed og danne heksekostlignende skud, som har den rigtige purpur-røde farve.
Adams guldregn formeres ved podning eller okulation på frøplanter af den almindelige guldregn.
Adams guldregn bør stå frit, så den kan ses, men den må gerne plantes på et sted, som er noget beskyttet. De strenge vintre i begyndelsen af 1940-erne ødelagde de fleste planter her i landet.
Adams guldregn trives bedst i en god, kalkrig muld. Den bliver imidlertid i reglen lige lovlig stor til den lille have.
Adams guldregn (Laburnocytisus adamii) med gule og røde blomster.
--