Ammetræer er midlertidige træer, der plantes mellem »blivetræerne« for at sikre disses opvækst ved at skabe læ og andre klimaforbedringer. Man benytter sig af ammetræer i skovbruget, i planteskoler og i læplantninger. Ammetræerne kan plantes som ensartede rækker mellem blivetræerne, men også som hvert andet træ i de endelige trærækker. Ammetræerne skal have en hurtig tilvækst, så de kort tid efter plantningen kan opfylde deres opgave som lægivere.
Til gengæld må de ikke konkurrere for meget med de endelige træer ved at tage for meget lys og luft, vand og næring fra dem.
Af største vigtighed er naturligvis, at ammetræerne fjernes i rette tid. Ved dårlig pleje af skov eller park ser man ofte ammetræerne tage overhånd på bekostning af blivetræerne. Afhængigt af klima og jordbund bør ammetræerne fjernes ved nedskæring eller ved rydning det tredje eller fjerde år efter plantningen.
Arter: Under større forhold anvendes især el, asp, pil og poppel. Grå-el er særlig velegnet, fordi den har en meget hurtig tilvækst. Men dens kraftige, vandrette rodskud kan være til gene for naboplanterne. Når ammetræerne af grå-el skal fjernes, må alle rodskud ligeledes opgraves omhyggeligt. Rødel kan anvendes som ammetræ på fugtigere jord. Det er et såkaldt pionertræ, der kan plantes som første træ på tidligere udyrket jord. Rødderne trænger lodret ned og løsner jorden for de planter, der senere plantes på arealet.
Asp og poppel anvendes ligeledes som ammetræer, men har begge en voldsom udvikling af underjordiske skud, der vokser frem de mest uventede og uønskede steder. De bør derfor kun anvendes med forsigtighed og hvor man til stadighed kan kontrollere plantningens udvikling. På fugtig jord er pil et udmærket ammetræ. Ammetræer kan også anvendes i mindre haver. Hvis man planter sine træer og prydbuske på den foreskrevne afstand, så de har mulighed for en naturlig, smuk udvikling, vil der blive store, ubevoksede områder mellem planterne at renholde og luge. Dette arbejde kan næsten helt undgås, hvis man foretager mellemplantning af ammetræer eller ammebuske. Blot skal disse fjernes i tide, inden de er begyndt at trykke de naboplanter, som skal blive stående. Som mellemplantning i haven kan man tænke sig hurtigt-voksende buske som liguster, hyld, druehyld, navr og fjeldribs.
--