Logo

Calocedrus - Calocedrus decurrens

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Calocedrus - Calocedrus decurrens

Slægtsnavnet Calocedrus betyder smuk ceder. Tidligere blev den af botanikere kaldt Libocedrus. Kun en af arterne er hårdfør her i landet, Calocedrus decur­rens, der er vildtvoksende i Californias bjerge og der bliver indtil 46 m høj. I Danmark bliver den indtil 20 m. Væk­sten minder om thuja. Hoved- og side­skud er næsten lige kraftige; de er flade og ens på under- og oversiden. Forgre­ningen er nærmest vifteformet. Nålene er skældannede, tilspidsede og langt nedløbende og sidder fire sammen i omtrent samme højde. Planten er en­bo. Koglerne er 2,5-3 cm lange og er dannet af tre par skæl, hvoraf det nederste par ikke bærer frø. Det mel­lemste har to frø ved hvert skæl, der er mere eller mindre flade. De øverste skæl er sammenvokset til en plade.

 

Vækstkrav: Planten bør sættes på et beskyttet sted i dybmuldet jord. Den tåler en hel del blæst, men som de øvrige nåletræer tåler den ikke så godt de tørre, kolde martsvinde.

 

Pleje: Den kan formeres ved frø, der importeres og som oftest har en lav spireevne. Frøet sås om foråret i bænk, og planterne bliver stående i to år, før de tages op om foråret, rodbeskæres og prikles ud i bænk. De unge planter

beskyttes om vinteren. Stiklingeforme­ring kan anvendes, men roddannelsen tager lang tid.

Varieteterne formeres ved podning i hus; der anvendes ædelcypres (Cha­maecyparis lawsoniana) eller kæmpe­thuja (Thuja plicata) som grundstam­me. Kultur i øvrigt som dværgcypres.

 

Calocedrus decurrens vokser kun langsomt til i de unge år, men danner senere store, kraftige træer, der er helt hårdføre her i landet.

 

Calocedrus decurrens er nåletræer med en tæt, søjleformet vækst.

 

Anvendelse: De høje, søjleformede nåletræer egner sig bedst under større forhold, i parker og anlæg sammen med andre nåletræer eller i grupper.

 

Sorter: 'Aureovariegata' har guldgule skud. 'Compacta' har en tæt, kompakt vækst, mens 'Horizontalis' har mere vandret udstående grene.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (7 stemmer)
Siden er blevet set 2.907 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her