Prydkirsebær - Prunus

De fleste af vore prydkirsebær stam­mer fra Østasien og kaldes folkeligt japanske kirsebær. I Japan har disse kirsebær været i kultur i mindst 1500 år, og der findes en mængde sorter, som europæerne hurtigt begyndte at interessere sig for, da Japan i forrige århundrede blev åbnet for fremmede. Alle sorter og arter er meget smukke i blomstringstiden, hvor de som regel rosa eller røde blomster folder sig ud på en baggrund af nyudsprungne bron­ze- eller kobberfarvede blade. De fle­ste sorter har mere eller mindre fyldte, sterile blomster og giver derfor ikke frugt.

Oktoberkirsebær (Prunus subhirtella autumnalis) blomstrer fra oktober og i milde perioder om vinteren. Hovedblomstringen falder før løvspring om foråret.

Vækstkrav: Alle kirsebær trives bedst på en næringsrig, kalkholdig, veldræ­net jord i læ og sol.

Formering: Prydkirsebær formeres på grundstammer af fugle kirsebær ved podning eller okulation; podning bør foretrækkes. Anvendes kraftige, stam­mede fugle kirsebær som grundstam­me, kan træerne anvendes som små gadetræer og alletræer.

Anvendelse: Fortrinlige prydtræer i selv små haver, både i bevoksninger og som enligtstående.

Arter og sorter: De japanske kirsebær hører stort set til 5 arter, nemlig Pru­nus sargentii, Prunus serrulata, Prunus sieboldii, Prunus subhirtella og Prunus yedoensis.

Sakhalinkirsebærret (Prunus sargentii) an­ses af mange for det smukkeste prydkirse­bærtræ, der findes.

Prunus sargentii, sakhalinkirsebær, bli­ver af mange regnet for det smukkeste af alle kirsebær. Træet får en rund krone og bliver ca. 15 m højt. I Japan kendes der træer, som er omkring 250 år gamle. De er der ca. 25 m høje og har et stammeomfang på 3-4 m. Bar­ken bliver mørkt rødbrun og opdelt i tværgående ringe med mange barkpo­rer. Bladene er bredt elliptiske, 8-15 cm lange og indtil 8 cm brede, smalt tilspidsende. Ved løvspring er bladene bronzerøde med et grønligt metallisk skær. Høstfarven er fra strålende oran­ge til skarlagen og viser sig allerede i september. Blomsterne er duftløse, 2,5-4 cm store, enkelte og rosa-lysro­sa. Blomstringen kommer før løv­spring og er meget rig.

Prunus serrulata giver træer, som næp­pe når over 3 m i højden med en krone af ret få, stift udstående grene. Blade­ne er glatte og glinsende, ægformede med lang spids og 6-12 cm lange. Randen er fint savtakket. Blomsterne sidder 3-5 sammen, er rent hvide, fyldte og ca. 4 cm i tværsnit. Blomstrin­gen falder sidst i april eller først i maj.

Prunus serrulata 'Hupehensis', kinesisk bjergkirsebær, kan blive 12-16 m højt med en bred, rund krone af stive grene. Bladene er ved løvspring smukt rødbrune, senere grønne med en svagt blålig underside. Blomstringen falder lige før løvspring med små hvide, sjældnere svagt rosa blomster i klynger.

Prunus serrulata 'Pubescens', koreansk bjergkirsebær, ligner 'Hupehensis' me­get. Bladstilkene og bladundersiderne er dog mere eller mindre hårede. Ved løvspring er bladene bronzegrønne uden rødlig tone. Blomsterne er som omtalt under 'Hupehensis'.

Prunus serrulata 'Spontanea', japansk bjergkirsebær, er 12-14 m højt med strittende grene. Bladene er langstrakt ægformede med en lang spids, ca. 8 cm lange og 4 cm brede; bladranden er enkelt eller dobbelt savtakket, og hver tak ender i en spids, en syl. Stilken har to kirtler og er ca. 2 cm lang. Ved løvspring har bladene en mørkt bron­zerød farve, men bliver senere glinsen­de grønne. Blomstringen falder sam­men med løvspring. Blomsterne er hvide, af og til med lidt rosa, og 3 cm store; de sidder oftest tre sammen, og blomsterstilkene er ca. 1,5 cm lange. Frugterne er kugleformede, mørkerø­de og 7 mm i diameter. Træet kan opnå en meget høj alder og bruges bl.a. til plantning på skråninger for at forhin­dre erosion.

Prunus serrulata 'Spontanea' er en af stamformerne for følgende japanske kirsebær.

Prunus serrulata ' Amanogawa' vokser stift og søjleformet og kan blive 4-6 m høj og ca. 50 cm bred. Bladene er gulligbrune ved løvspring, bliver mør­kegrønne og får en smuk gylden høst­farve. Blomsterne kommer ved løv­spring i kortstilkede klynger på 3-5. På unge træer er blomsterne enkelte, på ældre letfyldte. Blomsterne er lysrosa og duftende; frugterne er små og sorte. Træet er velegnet som fritstående på en plæne eller med underplantning af pudeplanter og lave stauder, men kan også anvendes som alletræ i en lille alle i større haver.

'Botan-sakura' (= 'Moutan') er et lille, bredt træ. Bladene er ved løvspring bronzefarvede og bliver glinsende grønne. Bladranden er spidst savtak­ket. De rosa blomsterknopper udvikler sig til enkle, ca. 5 cm store, hvidrosa blomster, som sidder 2-4 sammen i tætte klynger. Blomsternes rosa farve falmer, så at de sidst på blomstringen synes helt hvide. Kronbladene er fryn­sede.

'Fugenzo' vokser op til et ret stort træ med en flad krone; men træet er lang­somtvoksende. Bladene er ved løv­spring kobberrød e og bliver skinnende grønne. Bladranden er spidst savtak­ket. Blomsterne sidder 3-5 i langstilke­de klynger lige efter løvspring; de er rosa, halvfyldte og ret store. Blom­stringen er meget rig. Denne sort har været kendt i Japan i over 1000 år.

Prunus subhirtella pendula har tyndere grene og er mere hængende end dens modpart Prunus serrulata 'Kiku-shidare-sakura'. Til gengæld for en lidt mindre blomstring om foråret end den anden blomstrer den igen om efteråret og i milde vinterperioder.

'Hokusai' danner et træ, som kan blive ca. 6 m højt og 10-11 m bredt. Ved løvspring er bladene bronzefarvede; fuldt udviklede bliver de mørkegrønne og noget læderagtige. Høstfarven er lyst rødbrun eller orangerød. Blom­sterne er lysrosa, halvfyldte og 4-7 cm store. 'Hokusai' var den første fyldte, rosa sort, som kom til Europa. 'Ichiyo' giver et middel kraftigt træ, indtil 7 m højt, med en bred, opret krone. De unge blade er bronzegrøn­ne. Blomsterne hænger 3-4 sammen på lange stilke; farven er meget ren rosa, og kronbladene er fligede.

'Jo-nioi' er en hurtigtvoksende sort med en velforgrenet krone; træet bli­ver middelstort. Bladene er gulbrune ved løvspring. Blomsterne er enkle, rent hvide og dufter som mandelblom­ster; de sidder i knipper på 3-5 og er meget langstilkede. Blomstringen er meget rig.

Prunus serrulata 'Kanzan' danner en stivgrenet krone og blomstrer samtidig med løvspring.

'Kanzan', af og til kaldt 'Hisakura', 'Sekiyama', 'Naden', 'New Red', 'Ka­zan' og 'Kwanzan', kan blive indtil 12 m højt med en stivgrenet, omvendt kegleformet krone. Bladene er ved løvspring brunlige, mens de udvoksede blade har et rødligt skær på oversiden og er nærmest blågrønne på undersi­den. Blomstringen falder ikke før sidst i maj eller først i juni. Blomsterne sidder 2-5 sammen i ret kortstilkede knipper; de er mørkrosa, fyldte og meget store. Kronbladene er fligede, hvorfor blomsterne får et kruset udse­ende. Blomsterknopperne er mørkt karminrøde. 'Kanzan' er nok den sort af japanske kirsebær, som er mest plantet i Europa, men til gengæld er den ikke ret kendt i Japan.

Prunus serrulata 'Kanzan' har stive grene og et væld af blomster omkring 1. juni.

'Kiku-sakura' er en kraftigtvoksende sort med en gren rig krone. Blomsterne kommer på korte stilke; de er sart rosa og så fyldte, at de næsten er kuglefor­mede; der kan være over 200 kronbla­de i en enkelt blomst. Blomstringen er rig og varer længe; den falder sidst i maj.

'Kiku-shidare-sakura' er svagtvoksen­de med hængende grene og podes som regel 1,5-2 m oppe på grundstammen, så hængevæksten får en rimelig udvik­ling. Bladene er ved udspring bronze­grønne og bliver senere glinsende grønne. Grenene er under blomstrin­gen i april fulde af store, dybrosa og stærkt fyldte blomster.

'Kirin' (= 'Choskin') er en middelkraftig sort. Blomsterne er store og fyldt af smalle, mørkrosa kronblade.

'Ojochin' danner et ca. 7 m højt træ med en grov og stiv krone. Bladene er ved løvspring bronzefarvede, men bli­ver senere mørkegrønne, læderagtige, store og bredt elliptiske. Blomsterne er enkle, hvidligrosa og ca. 4,5 cm store. De sidder 3-5 sammen i langstilkede klynger.

'Shimidsu-sakura' er et lille, langsomt­voksende træ, som næppe bliver mere end 3 m højt og 3 m bredt. Bladene er ved løvspring bronzegrønne; høstfar­ven er varmt guldgul. Blomsterne er i knop rosa, men fuldt udsprungne rent hvide, halvfyldte og ca. 5 cm store. Kronbladene er indskårne. Blomster­ne sidder 3-6 sammen i klynger på 15- 20 cm lange stilke. Blomstringen er meget sen, ofte først i juni.

'Shirofugen' bliver 7-9 m højt og er kraftigtvoksende med en bred krone. Bladene er kobberrød e ved løvspring. Blomsterknopperne er rosa; men den udsprungne blomst er renhvid for ved afblomstringen at blive purpurrosa. Blomsterne er fyldte og sidder i tætte, hængende klaser. Blomstringen finder sted i juni og varer længe.

Blomstrende Prunus serrulata 'shirotae'.

'Shirotae' (= 'Mount Fuji') danner et lille, men bredt træ. Højden bliver sjældent over 4 m, men bredden kan på et gammelt træ blive ca. 9 m. Grenene vokser nærmest vandret og bliver med tiden svagt hængende. Bla­dene er ved løvspring bronzetonede, bliver derpå skinnende grønne og en­der med en guldgul høstfarve. Blad­randen er dybt savtakket med lange, noget hængende og meget spidse tak­ker. Blomstringen er middelsen; de hvide, duftende blomster hænger 2-3 sammen i knipper. På unge træer er blomsterne enkle og omkring 5,5 cm

store, mens de på ældre træer er noget mindre og oftest let fyldte.

'Tai Haku' er et kraftigtvoksende træ. De unge blade er kobberrøde; de fuldt udviklede blade kan blive 16 cm lange og 10 cm brede. Blomsterne er enkle og snehvide og bliver ca. 6 cm store. Blomstringen falder sammen med løv­spring. 'Tai Haku' er nok den smukke­ste hvide sort.

'Tedo-sakura' er et bredtvoksende, 3- 4 m højt træ. Bladene er ved løvspring gyldent kobberfarvede. Blomsterknop­perne er karminfarvede, og de udsprungne blomster er halvfyldte med en kraftig rosa farve. Blomstring sidst i maj.

'Ukon' er en kraftigtvoksende sort. Bladene er rødbrune ved udspring. Blomsterne er gullighvide til grønlig­gule og 4,5 cm store.

Prunus sieboldii vokser langsomt og bliver ikke højere end ca. 8 m med en kraftig stamme og en bred krone af kraftige grene. Bladene er elliptisk­ægformede, brat tilspidsede og hårede på begge sider; de bliver 6-12 cm lange og er skarpt savtakkede. De unge blades farve varierer fra gullig brun til rødlig bronze, og høstfarven er fra orange til rødbrun. De hovedsagelig halvfyldte, lysrosa blomster er ca. 4,5 cm store og sidder 2-4 sammen. Blom­stringen falder i april-maj før løv­spring.

Prunus subhirtella og dens sorter stam­mer også fra Japan. Træerne bliver 5-8 m høje med en ret tyk stamme og pyramideformet krone af ret tynde grene. De unge skud er tynde og hårede. Barken bliver gråbrun. Blade­ne er ægformede, tilspidsede, 4-8 cm lange og 2,5 cm brede. Randen er skarpt savtakket, og nerverne på un­dersiden er hårede. De lysrosa blom­ster er enkle, ca. 2,5 cm store og sidder 2-5 sammen. Blomstringstiden falder før løvspring og er desværre kort.

'Accolade' danner et tæt grenet træ på ca. 4 m's højde. Bladene er elliptiske og langt tilspidsede med en fint savtak­ket rand. De ca. 4 cm store blomster er halvfyldte og hænger 3 og 3 sammen. I knop er blomsterne rosa, men som udsprungne er de helt hvide. Blom­stringen falder før løvspring. 'Accola­de' er som højstammet et fortrinligt træ til alleer og parkeringspladser.

'Ascendens' er vildtvoksende i Japan. Den danner et kraftigt, opretvoksende træ med en bred krone. Blomsterne er hvide eller svagt rosa; blomstringen er sparsom.

'Ascendens Rosea' er en smuk sort med perlemorhvide blomster med rød­tonede bægre. Kronbladene er let fli­gede. Frugten er ægformet, knap 1 cm lang og sortpurpur.

'Autumnalis' , oktober kirsebær, kan blive 5 m høj med en bred krone med mange tynde grene. Bladene er groft og ofte dobbelt savtakkede. Blomster­ne er hvide og halvfyldte. Sorten blom­strer rigt før løvspring, og især efter gode, varme somre blomstrer den igen i milde perioder fra oktober vinteren igennem.

'Autumnalis Pendula' er en hængende form af oktoberkirsebær.

'Fukubana' er et meget smukt lille træ, som får en mængde halv- eller helfyld­te blomster lige før løvspring. Ved udspring er blomsterne dybrosa, men senere blegner de lidt. De fligede kronblade gør, at blomsterne ser kru­sede ud. Den anses af mange for at være den smukkeste subhirtella-sort.

Prunus yedoensis, yoshino-kirsebær, er Japans hellige træ, som i det sidste hundredår er plantet i titusindvis ved templer, i haver og parker og andre steder. Træet bliver 12-15 m højt med en bred krone af buede grene. Bladene

er elliptiske, tilspidsede, dobbelt og skarpt savtakkede. Bladstilk og blad­nerverne på undersiden er hårede. Løvspringsfarven er gulgrøn, og høst­farven er fra guldgul til teglrød. Blom­sterne er ved udspring i april svagt rosa; men fuldt udsprungne er de rent hvide med en svag duft af mandler; de sidder 4-6 sammen. Blomstringen kommer før løvspring og er overdådig, men varer kun få dage. Frugterne er sorte og på størrelse med ærter.

'Ivensii' danner et lille, bredt træ med lange, krogede og hængende grene. På de lange, tynde sidegrene kommer der før løvspring i april kaskader af velduf­tende hvide blomster.

'Shidare Yoshino' har grene, som me­get hurtigt bøjer nedad og kan ligge hen ad jorden som på et rigtigt »sørge­træ«. Blomsterne er rosa, og blom­stringen er meget rig.

Se desuden artiklen Laurbærkirsebær.