Engblomme findes i talrige gule nuancer. Engblomme findes vildtvoksende mange steder her i landet i fugtige enge. Ved krydsning med udenlandske arter er der opstået en lang række havesorter metl smukt fliget løv og pragtfulde guldgule blomster. Alligevel er engblomme ingen ideel havestaude. Kort efter afblomstringen i det tidlige forår visner toppen bort og efterlader en bar plet i rabatten. Den skal derfor kun plantes, hvor den efter sin bortvisnen kan skjules af andre, mere yppige planter. Engblomme er i nær slægt med kabbeleje og hører ligesom denne til ranunkelfamilien. Fra den korte rodstok skyder der tidligt om foråret en mængde håndfligede blade og 50 cm lange blomsterstængler frem. De gule »kronblade« er i virkeligheden omdannede bægerblade, mens de egentlige kronblade er omdannet til gule honninggemmer. Blomsten har en sød duft og tiltrækker mange bier.
Efter afblomstringen visner bladene bort, og vækstperioden afløses af en betydelig længere hvileperiode. De visne frøstande er meget dekorative, så de bør ikke fjernes i forbindelse med afpudsningen af den visne plante.
Vækstkrav: Engblomme er en vandbredsplante eller sumpbedsplante, som kun trives i tilstrækkelig fugtig jord. Forår og forsommer trives den godt på lavt vand, men efterår og vinter må vandet ikke gå op over planten. Jorden skal være næringsrig muldjord; planten blomstrer bedst i fuld sol.
Pleje: Engblomme formeres ved frø eller deling. Gamle planter har en meget fast rodklump, så tæt gennemvævet af rødder, at den kun kan deles ved gennemhugning med en spade. Omplantning og deling bør ske efter 3-4 år på samme voksested. Der kan blive 4-5 planter ud af en 3 år gammel plante. Nyplantning og omplantning kan ske i det tidlige forår, men bedst efter afblomstringen i juli -august. I forbindelse med plantens naturlige nedvisnen fjernes de visne blade. Vinterdækning er ikke nødvendig, da planten er fuldstændig hårdfør her i landet.
Anvendelse: Engblomme hører hjemme i havens sumpbed, ved kanten af vandbassinet eller i en fugtig blomstereng. I staudebedet kan det være svært at få den til at trives. Her skal der bhmdes rigelig med spagnum og en-
hedsjord i plantehullet, og der må vandes grundigt i forsommertiden. Efter toppens nedvisnen kan plantestedet dækkes af andre stauder.
Gamle klumper af engblomme kan drives i køligt drivhus tidligt om foråret, og de afskårne blomster er holdbare i flere dage.
Arter og sorter:
Asiatisk engblomme (Trollius asiaticus) stammer fra Sibirien. Den har bronzefarvet løv og orangegule blomster i maj-juni. Den bliver 60 cm høj. Ved en række sortsforsøg i Statens forsøgsvirksomhed i plantekultur gennemprøvede man en lang række sorter og typer af engblomme. Fem af dem blev »anerkendt« som særlig gode. I planteskolernes kataloger anfører man S 72 bag de respektive sortsnavne. S betyder anerkendt af statsforsøgene, 72 er årgangen (1972). Af de fem sorter var en enkelt fra gruppen asiatisk engblomme, nemlig 'Briiner's Giant' S 72. Dens blomster er stærkt gule og fladrunde; der er 1-3 blomster på hver stængel og i gennemsnit 14 stængler pr. plante, altså en meget rigtblomstrende sort. Den har overvintret fint i det danske klima.
Dværg-engblomme (Trollius pumilus) bliver kun 25 cm høj. Den har guldgule, skålformede blomster.
Europæisk engblomme (Trollius europaeus) vokser vildt i Danmark, fortrinsvis på fugtige enge, men bliver ikke ædt af græssende kreaturer, fordi plantesaften indeholder et bittert, let giftigt stof. Den bliver 50 cm høj og har klart lysegule blomster i maj. En anerkendt type forhandles under navnet Trollius europaeus S 72. Den har en meget frodig vækst med ret lyse løvblade. Blomsterne er livligt gule, og der kommer indtil 25 blomsterstængler på hver plante. Det er den ideelle engblomme til have og til afskæring. 'Superbus' er en sort af europaeus-gruppen med relativt få blomsterstængler pr. plante. Den er tilbøjelig til at blive angrebet af virus.
Have-engblomme (Trollius cultorum) omfatter mange af de krydsninger, der er opstået i tidens løb. 'Goldquelle' har rent gule, næsten kugleformede blomster, kun en på hver stængel. 'Orange Globe' S 72 har store, velformede, runde blomster af varmt gul-orange farve. Hver plante har omkring 10 stængler med 3-4 blomster på hver i forskellige udviklingstrin. Højden varierer mellem 50 og 90 cm. I august kommer en ny blomstring efter hovedblomstringen i maj-juni. 'Kerstin' S 72 er en svensk sort, kraftigtvoksende og rigtblomstrende med omkring 20 stængler pr. plante. Blomstring fra ca. midten af maj til 10. juni og med en remontering (genblomstring) i august. Løvet er fint snitdelt.
Kinesisk engblomme (Trollius chinensis) har skålformede blomster i orangegule nuancer. Den er meget sentblomstrende. Knopperne springer først ud i juli, og blomstringen fortsætter ind i august. Planterne er høje og kraftige, op til 90 cm. Sorten 'Golden Queen' S 72 stammer fra den kinesiske engblomme. Farven er ofte rødorange, og blomsterne er ret åbne med støvbladlignende kronblade. Den blomstrer fra 10. juli til hen i august.
Yunnan-engblomme (Trollius yunnanensis) er forholdsvis lav, mellem 25 og 35 cm. Blomsterne sidder enkeltvis eller 2-3 sammen på en stilk. De er "rentgule og helt enkle. Arten er ikke helt hårdfør i Danmark.
Gode naboplanter til engblomme er Astilbe, engkabbeleje, abeblomst, kattehale, sværdlilje og primula, som alle trives i havens sumpbed.