En grundstamme er den plante, som en anden plante (ædelriset) er podet eller okuleret på. Grundstammer formeres ved frø, når man af frøplanter kan få et ensartet materiale med kendte karakterer. I andre tilfælde formeres grundstammerne ved hjælp af stiklinger eller aflæggere.
Af grundstammer kræver man fuldstændig ensartede planter med et kraftigt rodnet og med stængler eller kviste, som er nemme at foretage podning eller okulation på.
Haverose podet på en meterhøj stamme, så kronen kommer op i »nåhøjde«.
Grundstammer anvendes især ved formering af forædlede sorter af roser, visse prydbuske samt af frugttræer. Grundstammer fremstilles i masseproduktion i specialplanteskoler til salg både i Danmark og som eksportvare. Ved hjælp af grundstammer fremstiller man en slags dobbeltplanter, hvis top består af et såkaldt ædelris med den oprindelige plantes bedste egenskaber (smuk blomstring, værdifuld frugtsætning) og med grundstammens kraftige rodnet og ensartede udvikling.
Man benytter grundstammer, hvor ædelriset fra naturens side har et svagt udviklet rodsystem, eller hvor man af praktiske eller økonomiske årsager er nødt til at anvende vegetativ formering af ædelriset for at opnå helt ensartede planter og bevare sortsegenskaberne intakte. Især inden for skovbruget er man begyndt at pode eller okulere kviste af skovtræer i den blomstringsdygtige alder på grundstammer af unge skovtræer af samme art. Mange skovtræer udvikler først blomster og frugt i en sen levealder.
I produktionsskovbruget har man ikke tid til at afvente den naturlige frøudvikling, især hvor det drejer sig om frø af særlig værdifulde kloner med stor hårdførhed, hurtig udvikling af værdifuldt ved eller ensartet kronedannelse. I arboretet i Hørsholm fremstiller man nu egetræer og bøgetræer, som takket være kombinationen af ædelris og grundstamme bærer frugt i en ganske ung alder.
Grundstamme og ædelris bør som regel være nær beslægtede, for at en god sammenvoksning kan foregå. Æblesorter podes således på grundstammer af visse vildæbler, blommer på mirabeltyper osv. Ved valg af grundstamme kan man opnå en ensartet vækstkraft af en bestemt karakter, bl.a. moderat vækst på dværgstammer, der er stiklingsformeret, og kraftigere vækst på de såkaldte vildstammer, der er frøformeret. Ønskes træets krone hævet op over et færdselsareal, kan man ved podning indskyde en høj stamme af en beslægtet træart. Roser, stikkelsbær og ribs kan podes på meterhøje stammer af nærbeslægtede arter, så at den blomstrende eller frugtbærende krone kommer op i »nåhøjde«.
Vildskud fra grundstammen rives bort, så de ikke tager magten fra ædelriset.
Stauder med sterile blomster, ofte fyldtblomstrede sorter, som samtidig er vanskelige at stiklingeformere, kan podes på rodskud af frøformerede arter inden for samme slægt, bl.a. de fine have sorter af brudeslør.