Logo

Guldlærk - Pseudolarix amabilis

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Guldlærk - Pseudolarix amabilis

Pseudolarix betyder uægte lærk og hen­tyder til nålene, der ligesom hos lærk er flade og udvikles både på lang- og dværgskud. Slægten omfatter kun en art, amabilis, der betyder yndig. Guld­lærk er vildtvoksende i Kina og bliver der indtil 40 m høj. Træet er hårdført i Danmark, men plantes alt for sjæl­dent. Kronen er bredt pyramideformet eller bred og uregelmæssig. Nålene er 3-7 cm lange; de sidder samlet i store skærm lignende bundter på kortskud­dene og er lyst grønne om sommeren og varmt gule til orangegule om efter­året inden løvfald. Hunblomsterstan­den udvikles til en ægformet kogle, der er kortstilket og sammensat af trekan­tede kogleskæl og meget små dækskæl. I modsætning til lærkens skæl er de affaldende.

 

Guldlærken (Pseudolarix amabilis) i efterårsfarver.

 

Vækstkrav: For at udvikles godt kræ­ver træet en dybmuldet, kalkfri jord på et vindbeskyttet sted.

 

Formering: De frøformerede planter bliver de mest regelmæssige, mens de

planter, der formeres ved podning, er tilbøjelige til at få en uregelmæssig, bred krone. Frøet sås i potter eller kasser i hus. De en- eller toårige plan­ter prikles i potter og overvintres frost­frit de første 3-4 år. Efter udplantning på et frost- og vind beskyttet sted dækkes de unge planter med granris om vinteren. Topskuddene er dog alligevel tilbøjelige til at blive frostskadede; men denne skavank aftager, efterhån­den som træet vokser til.

Guldlærk kan også formeres ved pod­ning på japansk lærk (Larix leptolepis). Sådanne træer får dog ofte en mere uregelmæssig krone.

 

Guldlærk (Pseudolarix amabilis) Frøformede planter har en regelmæssig, bred vækst.

 

Guldlærk (Pseudolarix amabilis) skal helst stå frit på en stor plæne.

 

Anvendelse: Guldlærk er især anven­delig i større haver og parker mellem andre stedsegrønne, mørkere farvede træer. Her vil de smukke sommer- og efterårsfarver danne en fin kontrast til det mørkegrønne.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (7 stemmer)
Siden er blevet set 3.449 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
361004-06-2015 08:39:34 Johnny simonsen
Lige det jeg skulle vide.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her