Kvikgræs er en flerårig plante med et rigt forgrenet system af underjordiske udløbere. Selv det mindste rodstykke kan blive ophav til en ny plante. I haven er »kvikkerne« eller »senerne« særligt besværlige i staudebede og jordbærbede, hvor ukrudtsrødderne danner et tæt væv ind imellem de dyrkede planters rødder.
De overjordiske skud bliver 30 til 100 cm høje. De bærer flade, stive blade og blomsteraks, hvis småaks vender den brede side ind mod strået. Blomstring fra juni til september.
Kvikgræs kan udryddes ved fuldstændig udtørring af rødderne eller ved hyppige afhugninger af toppen. I landbrug og frugtavl anvendes en særlig kvikharve, hvis tænder kan trække 95 %. af kvikrødderne op i lyset, hvor de tørrer ud og dør. I haven kan en lignende metode anvendes i urtebede, som hvert år vintergraves. Før gravningen trækkes en kraftig håndkultivator gennem bedet på kryds og tværs. De tilbageblevne rødder fjernes med en gravegreb.
I græsplæner og skovbund kan kvikgræsset ødelægges ved gentagne klipninger med rotorklipper eller slåning med le. Blot i flerårige bede (staudebede, jordbærbede og busketter) kan bekæmpelsen være vanskelig. Mest effektivt er det at opgrave de dyrkede planter og omhyggeligt håndluge hver enkelt planteklump for kvikrødderne.
Fræsning af et kvikfyldt jordstykke er en sikker metode til yderligere udbredelse af ukrudtet, hvis rødder blot bliver skåret i småstykker og ligefrem »priklet« ud i den findelte jord.
--