Logo

Mango - Man'gifera 'indica

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mango - Man'gifera 'indica

Mango stammer fra Indien, hvor den er almindelig plantet, bl.a. som vejtræ; nu findes træet udbredt i næsten alle tropeegne. Derimod finder man det aldrig vildtvoksende. Træerne kan bli­ve indtil 25 m høje og omtrent lige så brede. De spredte blade er lange og smalle, helrandede og læderagtige med en mørkegrøn overside, som i udspring er næsten bronzefarvet.

 

Gennemskåren mangofrugt med den store, flade sten.

 

Blomsterne sidder i store, oprette kla­ser. De enkelte blomster er små og nærmest gråbrune, men blomstringen kan være så rig, at træet minder om en gråbrun sky. Frugterne er stenfrugter med en hård, flad kerne og tykt, spise­ligt frugtkød. Formen er ægformet, ofte noget skæv. Frugternes vægt vari­erer efter sorterne fra 100 g til ca. 2 kg. Ved modenhed er den noget seje frugthud gulgrøn, gul og rød. Frugtkødet er gulligt, saftigt og ofte noget trævlet. Det indeholder lige så meget C-vita­min som citrusfrugter og betydelig mere A-vitamin. Desuden indeholder det indtil 20% sukker. Smagen er frisk sødlig, men der er ofte en bismag af terpentin, som dog forsvinder, hvis frugten lægges i køleskab en tid og spises kold. De umodne frugter bruges til mango-chutney, som består af sylte­de mango frugter, tilsat ingefær, rosi­ner, peber og sukker og anvendes til rijsttafel. Der importeres af og til frugter med luftfragt, da holdbarheden er ringe. Konserverede frugter til frugtsalat kan også købes, men husk ikke at drikke mælk eller alkohol før 2 timer efter fortæringen af mangofrug­ter, da man ellers får ubehagelige ma­vesmerter.

 

Formering og pleje: Formering af sor­terne sker ved okulation på frøstam­mer, Sidepodning kan bruges, mens almindelig kopulation som regel mis­lykkes, måske fordi de unge skud er meget marvfyldte. Mangotræerne tri­ves på næsten al slags jord og kan i troperne tåle ca. seks måneders tørtid. Mangotræet kan hos os dyrkes i varm­hus, men kun i små eksemplarer, der ikke bærer frugt; som frugtbærende bliver træet for voldsomt.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (28 stemmer)
Siden er blevet set 23.240 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
183608-09-2014 13:32:58 Jane Skallebæk
Jeg har også en mango her der er spiret, og den er vel ca. 30 cm høj, men bladene er begyndt at få brune pletter og visne. Den har ikke været tør, har vandet den ind imellem med alm. flydende stueplantegødning - hvordan passer I jeres?
183703-06-2014 11:11:50 Grethe Kaastrup
3.6.2014 fra Grethe K. Jeg har haft stort held med at plante frø fra mango som jeg tager ud af skalden. Jeg sætter frøet på højkant i en dyb potte med almindelig plantejord. frøet er sået i efteråret 2013 og er nu en 1,2 meter høj, 1 meter bred Mango "busk" som står i haven. Hjemme på min lukkede altan har jeg et lille "mango træ" som er taget som skud fra den plante som står i haven, den satte hurtigt rødder og er nu ca. 1 meter høj og såvel planten i haven som den på altanen har et væld af små trompet formede rød / lille blomster. jeg har bestøvet den i haven (før den blev sat ud) resultatet er en masse små frø på størrelse med store æblekerner, disse har jeg netop sået og er nu spændt på om der kommer små planter ud af disse! Planen er at planten fra haven kommer ud på altanen i det sene efterår så må vi jo se om den og det lille træ fra altanen overlever. Rigtig god fornøjelse med Mango dyrkningen, det kan godt anbefales!!!
183815-08-2012 09:58:14 Mads G
Man kan sagtens få frøet fra en supermarkedsmango (en af dem der "af og til importeres med luftfragt" ;-)) til at spire derhjemme. Jeg skærer det ud af skallen, pakker lidt fugtigt køkkenrulle om og lægge det i en åben frysepose i vindueskarmen. Når/hvis det spirer, plantes det i en krukke. Det giver en flot mellemstor potteplante, som kan beskæres for at blive mere busket. Hvis den en dag skulle blive for stor, kan man smide den ud og begynde forfra, tænker jeg. Jeg har endnu ikke oplevet evt. blomstring.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her