Hjemmehørende i Skandinavien, i Finland, det vestlige Ukraine, Mellemeuropa og Balkan. I Nordeuropa almindeligt plantet som skovtræ, både i og uden for sit naturlige udbredelsesområde. Siden slutningen af 1700-tallet almindeligt plantet i danske skove, hvor den nu er langt det vigtigste nåletræ i skovbruget. Bliver i Mellemeuropa 50-60 m høj, hos os 30-40 m.
Skuddene har stive, spidse nåle og mørkebrune knopper.
Blomstrer i maj; de ca. 1 cm lange hanblomster sidder ofte tæt nær spidsen af svagere kviste, mens de oprette hunblomster især sidder nær spidsen af kraftigere skud øverst i kronen.
Den unge kogle drejer nedad og bliver grøn, ved modning brun og 12-15 cm lang.
Barken er rødbrun og skællet, med alderen brun og skorpet.