Logo

Robinie - Robinia

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Robinie - Robinia

Denne slægt, der ofte fejlagtigt kaldes akacie eller uægte akacie, stammer fra Nordamerika, hvorfra den omkring år 1600 blev indført som parktræ i europæiske haver. Det ca. 20 m høje, bredkronede træ har tydeligt furet bark og karakteristiske, parvis stillede torne, der er omdannede akselblade. Løvbladene fremkommer først på de nøgne grene i slutningen af maj eller begyndelsen af juni; de er uligefinnede og består af 7-19 ovale småblade, der på oversiden er friskgrønne, mens un­dersiden er blågrøn. Blomsterne er typisk ærteblomstrede og sidder i 10- 20 cm lange, hængende klaser; de fremkommer omkring midten af juni. Frugten er en bælg.

 

De brune bælge hos Robinia bliver ofte siddende på træet det meste af vinteren som særdeles dekorative silhouetter.

 

Almindelig robinie (Robinia pseudoacacia) får et væld af smukke, hvide blomsterklaser i juni måned.

 

Vækstkrav: Robinie tåler ikke ud­plantning på fugtige steder. Den er meget nøjsom og udvikler sig smuk­kest på en let, sandet eller gruset, gerne næringsfattig jord. På rødderne udvikler den bakterieknolde, ved hvil­ke træet er i stand til at udnytte jord­luftens frie kvælstof. Udplantning på vindudsatte steder bør undgås, idet grenvinklerne er spidse og kun dårligt tåler vindtryk, før grenene flækker ned parallelt med stammen.

 

Pleje: Formering af robinie sker nor­malt ved frøudsæd i maj på let jord. Denne må til gengæld være nærings­holdig, idet de små planter vokser hurtigt op det første år. Desuden kan formering foretages ved rodstykker, der helst skal afklippes fra yngre plan­terødder om foråret. De 10-15 cm lange stykker anbringes i en halvvarm bænk og udplantes på friland det føl­gende forår. Endelig kan formering af de mere spinkle arter foretages ved podning.

Beskæring og opbinding foretages næ­sten udelukkende for at formgive plan­terne og derved undgå de uheldige grenvinkler.

 

Arter:

Almindelig robinie (Robinia pseudoacacia) er et indtil 20 m højt træ med dybt furet bark og bred krone. Grenene er glatte og forsynet med parvis stillede torne, der er kraftigst på de unge skud, mens de på ældre skud er svagere eller helt mangler. Løv­springet foregår sidst i maj eller begyn­delsen af juni. Bladene er uligefinnede med 7-19 ovale, ca. 2 cm lange småbla­de. De hvide blomster sidder i 10-12 cm lange, hængende klaser, der frem­kommer i midten af juni. Frugten er en 5-10 cm lang, glat bælg, der ved modenhed bliver meget mørkebrun eller næsten sort. De små hårde frø modnes ikke altid i løbet af sommeren. Frøene er bitre og uspiselige, måske en smule giftige.

 

Rosenrobinie (Robinia hispida) med de smukke røde blomster, bliver i Danmark kun meterhøj, men ofte særdeles rigtblomstrende.

 

Rosenrobinie (Robinia hispida) er i Danmark en lille, kun meterhøj busk, der p.gr. af de underjordiske udløbere kan være kratdannende. Den stammer fra Mellem- og Nordamerika, hvor den kan udvikle sig til et mindre træ. Løv­springet sker i slutningen af maj eller begyndelsen af juni. Bladene er ulige­finnede med 7-13 ovale småblade. Blomsterne er røde og sidder i 3-5-blomstrede klaser, der fremkommer i begyndelsen af juli. Frugten er en bælg. Rosenrobinie er i Danmark ikke fuldt hårdfør og skal helst udplantes på beskyttede steder. Den formeres i reg­len ved podning på stammer af almin­delig robinie (Robinia pseudoacacia).

 

Robinia viscosa er et lille bredkronet træ med mørkt rødbrune, stærkt klæb­rige grene og skud. Bladene er ulige­finnede med 3-4 cm lange, ovale små­blade. Blomsterne er lyserøde, samlet i 10-12-blomstrede, 5-8 cm lange kla­ser. Udplantes på god muldjord i læ.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (23 stemmer)
Siden er blevet set 14.536 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her