Rosetblomst - Echeveria

Rosetblomst er hjemmehørende i Me­xico og Mellem- og Sydamerika. Plan-

terne af Echeveria-slægten er oftest rosetplanter, som mangler egentlig stængel, men danner udløbere fra grunden af planten; der findes dog også forgrenede, buskformede planter, hvis stængler bliver mere eller mindre træagtige, og disse arter er ofte op til 100 cm høje. Det er de rosetdannende planter, man oftest ser i kultur. Der er beskrevet et stort antal Echeveria-ar­ter, ligesom der findes et stort antal arts- og slægtskrydsninger. Blandt de slægter, Echeveria er krydset med, kan nævnes Graptopetalum, Pachyphytum og Sedum. Blomsterne er klokkefor­mede og samlet i aks, klaser eller svikler; farven varierer mellem rød, rosa, hvid og gul og nuancer herimel­lem.

Graptoveria er en krydsning mellem Graptopetalum og Echeveria og dyrkes som de øvrige rosetblomster.

Bronzeroset (Echeveria gibbiflora) 'Metallica', er en nem rosetplante til vindueskarm eller vinterhave.

Pleje: Rosetblomst kræver meget lys og frisk luft, også om vinteren. Den skal tillige have meget vand i vækst­perioden, mens den i hvileperioden kun skal have så meget vand, at den ikke skrumper ind. Kølig, men frostfri overvintring (6-10°C) er bedst. Nogle af arterne, f.eks. Echeveria elegans, Echeveria secunda og sorter af disse, kan anbringes udendørs om somme­ren. Blandt de arter, som dyrkes in­dendørs, tåler typerne med voksdæk­kede blade ikke at blive våde på blade­ne. Rosetblomst gror godt i enheds­jord.

Formering: Rosetblomst kan formeres ved frø, bladstiklinger og udløbere. De rosetdannende arter kan man tvinge til at danne nye skud ved at fjerne hoved­rosetten. Foryngelse af planter, hvis hovedstængel er blevet for lang, kan ske på samme måde. Herved kommer den gamle stængel til at fungere som stiklingeleverandør. Ved massekultur bruges som regel bladstiklinger. Bladene er ofte lette at fjerne fra rosetten; når det er sket, stikkes de i spagnum. I løbet af kort tid vil de så udvikle nye planter, der sammen med det oprinde­lige blad pottes i hver sin potte.

Arter og sorter:

Echeveria agavoides danner agavelignende, 15-20 cm store rosetter med grågrønne blade, der er tæt besat med krystaller. Sorten 'Red Edge' har smukt rødbrune bladrande. De rosafarvede til røde blomster ud­vikles om foråret.

Echeveria carnicolor bliver ca. 8 cm bred og udvikler kødfarvede blomster om vinteren. Bladene er metalgrå; ro­saplettede og noget ru som følge af krystallignende papiller (navleformede udvækster).

Echeveria coccinea udvikler sig til en forgrenet busk, der bliver ca. 70 cm høj. Bladrosetten i spidsen af skuddet er lidt forlænget og består af lancetfor­mede, op til 10 cm lange blade. I spidsen af en lang blomsterstængel sid­der de skarlagenrøde blomster samlet i et aks; de udvikles i juni-august.

Echeveria derenbergii danner en ca. 6 cm bred, meget flad roset bestående af blåduggede blade med røde rande. I tørkeperioder trækker bladene sig sammen, og rosetten omdannes til en kugle. Blomsterne, der er orangegule, udvikles 1-3 sammen i april-juni.

Echeveria elegans, sølvroset, danner ca. 10 cm brede rosetter, bestående af blåhvide blade' rned hvide rande. Blomsterne, der er rosafarvede og gu­le, udvikles i marts-juli.

Echeveria gibbiflora har 30 cm brede bladrosetter og en elegant blomsterstand med gullige og rosa blomster sidst på sommeren.

Echeveria gibbiflora, bronzeroset, har ca. 30 cm store bladrosetter. Den al­mindeligst dyrkede sort er 'Metallica' , der har gule til rosa blomster, samlet i en høj og elegant blomsterstand, som udvikles i september-oktober.

Echeveria harmsii er en buskagtigt for­grenet plante, der bliver ca. 30 cm høj. De smukke blomster er udvendig røde og indvendig gule; de bliver 2-3 cm store og er de største overhovedet inden for slægten. De sidder 1-3 sam­men på lange stængler og udvikles i maj-juli. God potteplante til et solrigt vindue.

Echeveria peacockii har smukt dugge­de rosetter, der er ca. 10 cm brede, og er en af de smukkeste arter. Blomster­ne, der ligeledes er duggede, er oran­gerøde og sidder samlet i en tosidig svikkel; de udvikles i april-juli.

Echeveria secunda, voksroset, er en gammel plante i kultur. Den blev tidli­gere meget dyrket i såkaldte tæppe­bede og andre plantninger, hvor den indgik som del af en plantemosaik. De blåduggede rosetter er op til 15 cm brede, og blomsterne udvikles i marts-­april. Den bærer mange blomster i rødgule farver. Planten kan klare sig udendørs om sommeren. Sorten 'Pu­mila' har smallere, lyst blåduggede blade.

Echeveria setosa er en tæthåret, lav plante, der bliver ca. 12 cm bred. Blomsterne, der udvikles i april-juli, er røde og gule; bladene er aflange.

Krydsninger.

Graptoveria er en krydsning mellem Graptopetalum og Echeveria. De fleste krydsninger er opstået mellem Grapto­petalum paraguayense og forskellige arter af Echeveria. Det er for det meste planter med en kort stængel og en roset bestående af omvendt æg- til spatelformede blade; bladenes farve er grøn til blålig med rosafarvede pletter. Planterne forgrener sig kraftigt, enten fra grunden eller længere oppe ad stammen. Der findes som regel flere blomsterstængler med blomsterne samlet i klaser, forsynet med højblade; blomsterne er gullige og for det meste uregelmæssigt plettede med røde prik­ker.

Sorten 'Acaulis' udvikler en me­get kort stamme med en roset, bestå­ende af blågrønduggede blade, der i fuld sol bliver rødlige; blomsterne er små, gullige og for det meste uplette­de.

Sorten 'Caerulescens' danner 10- 15 cm brede rosetter af blåduggede blade på stive grene; blomsterne er gule, men åbner sig sjældent helt.

Sorten 'Dr. Hutte's Pink' er en smuk, kortstammet plante med rosafarvede blade.